Så er det den tid på året igen. Dagen, som frygtes af alle frivillige sociale organisationer: Vi skal nemlig uddele den eftertragtede og dybt forhadte SSA reserve. Midlerne rækker bestemt ikke til alle. Nogle vinder, og nogle taber. Det afhænger ikke af, hvem der spiller bedst, men af tilfældigheder og politiske strømninger.
Meget snart må frivillige foreninger – der måske er eneste livline for en udsat gruppe – dreje nøglen om. Absurditeten har jeg skrevet om masser af gange før. Frivilligverdenen har så urimelige vilkår – taget i betragtning, at deres bidrag til samfundet er uvurderligt.
Med den nye socialminister er der kommet håb og optimisme, for hun forstår udfordringen. Men desværre er hun ikke alene om at tage beslutninger – inklusiv at beslutte, hvor meget, der er i kassen.
Derfor er der stadig en stor opgave i at få andre politikere til at forstå, at de frivillige sociale foreninger ikke er noget for lalleglade hattedamer, men en fuldstændig central del af samfundet. Hvis vi skal have et sammenhængende og velfungerende samfund i fremtiden SKAL vi gøre meget mere for denne oversete branche. Vi har brug for en fælles strategi, og måske en ordentlig investering? Mange vil erklære sig enige – men måske mangler der viden om, hvad der skal til?
Min aktivisme handler derfor ikke om molotovcocktails, megafoner eller at lime sig fast til noget. Jeg vil i stedet opfordre alle jer frivillige derude til at skrive til jeres yndlingspolitiker (og også gerne en, der sidder på pengekassen!) for at gøre opmærksom på udfordringerne. For at lette opgaven, har jeg lavet en skabelon, hvor du selv kan indsætte ;)
Kære yndlingspolitiker XXX.
Jeg har altid været en stor beundrer af dit arbejde [… man kommer langt med smiger]
Jeg skriver til dig, for at gøre opmærksom på, at vi har en fælles opgave: Vi skal nemlig sammen sikre et samfund, hvor der er plads til alle – også dem, der har brug for lidt ekstra støtte, og hvor de offentlige tilbud ikke slår til.
I min forening xxx, hvor jeg arbejder frivilligt i x timer om ugen, hjælper vi xxx (xxx kunne være hjemløse, psykisk syge, indvandrere, patienter, udsatte unge, ensomme). Det er et meget givende arbejde.
Men desværre kan vi ikke klare os helt uden hjælp. Vi skal betale husleje, vi skal have penge til aktiviteter, vi har udgifter til administration, vi har brug for hjælp til at forstå ”regelsættet”. Derfor er vi afhængige af støtte, også fra politisk side.
Situation i ”min forening” er bestemt ikke enestående, for der findes rigtig mange foreninger i hele landet, hvor ildsjæle lægger tusindvis af timer for at hjælpe. Men hele tiden er vi usikre på, om vores indsats kan fortsætte – hvilket sætter den gruppe, vi hjælper, i en hel ubærlig situation.
Vi, i de frivillige sociale foreninger, har derfor et fælles ønske: En klar politisk strategi. En strategi, der rækker mere end et år ud i fremtiden. En strategi, der beskriver, hvad vi har at forholde os til, så vi ikke vedvarende skal frygte for fremtiden. En strategi, hvor vi ved, hvad vi kan forvente af økonomisk støtte, og hvad vi kan forvente af support. Vi har selv god idéer til, hvordan denne strategi kan udformes, så lad os tage snakken.
Husk: Penge til de frivillige foreninger er ikke “en udgift”: Det er en investering. En investering i, at det enkelte menneske får håb og mening tilbage – men samtidig en investering i samfundet, da indsatsen indtjener sig mangfoldigt igen. Også i kroner og ører.
Med ønske om et frugtbart samarbejde
XXX fra forening XXX
