Author: Karin Liltorp

Kender I det … når det sådan for alvor slår jer, hvor ALDELES ABSURD vi har fået indrettet vores samfund? Når det HELE forekommer så himmelråbende dumt, at I næsten ikke kan være i jeres egen krop og har lyst til at gå skrigende ud på gaden, som en anden dommedagsprædikant, med et banner hvorpå der står ”SÅ STOP DOG VANVIDDET”? Måske lidt ekstremt (?), men sådan har jeg det engang imellem, når jeg står ud af sengen. Mit seneste anfald kommer af en meget konkret hændelse: Jeg har nemlig læst den fremragende bog ”Vi er alle anderledes” af Christian Groes. Den opsummerer alt for tydeligt det, der er i vejen med det samfund, som vi har travlt med at kalde ”verdens bedste”. Hvor skal jeg starte med at opsummere…

Traditionen tro, er det blevet tid til beretningen om året der gik, sådan set fra navleperspektiv (altså min egen navle). Året har været præget af både stor taknemmelighed på det helt nære plan, men der har da godt nok også været en del frustrationer. Starten på fortællingen om året, der gik, er altid den sværeste – for det kan dælme være svært at tænke et helt år tilbage. Jeg må jo have været 52 år, dengang – altså et helt år yngre end nu. Men hvad ellers? Vi, som i ”mig”, Jon og Tilde startede året med en skitur til Polen. Første gang på ski for det lille pus, men som forventet, blev hun en markant bedre skiløber end jeg på cirka ti minutter – og jeg måtte erkende, at…

Jeg siger det bare… indenfor kort tid er psykologer, terapeuter og den slags godtfolk fuldstændig overflødige. For nu har vi jo CHAT. Jeg mener det næsten oprigtigt! Jeg brugte nemlig lørdag aften sammen med min-ven-chat på at overveje min fremtid - og synes egentlig, at jeg fik nogle vældig gode svar. Det bliver halvlangt, bare så du er advaret. Hovedproblemet jeg ønskede at få afklaring til er, at jeg ikke ved, hvad der skal ske med mig, nu da valget står for døren: Har jeg lyst til at fortsætte, eller vil jeg hellere ud i det såkaldte virkelige liv igen? Min stakkels mand har måttet lægge øre til mange overvejelser, a la ”jeg tror måske, at jeg ville være gladere som møbelsnedker/bedemand/gartner/terapeut/”indsæt selv”. Og han påstår, at jeg virker en…

Lige så sikkert som at sommer følger forår, lige så sikkert er det, at en hel del af os (eller: i hvert fald mig) - må igennem en slags sommerdepression. I mild eller svær grad. ”Man” taler så meget mere om vinterdepressioner, men det har jeg aldrig kunnet genkende. Om vinteren er det jo gråt, koldt og trist, og det matcher ofte glimrende ens lettere melankolske indre. Der er en vis lettelse i, at ingen forventer, at man skal være glad. Man kan roligt synke ned i sofaen med en tyk dyne og noget nordic noir, og tænke: "Nej, livet er faktisk ikke ret fedt " – og det er helt okay, at jeg spilder tiden med en G&T foran fjernsynet. Men så kommer sommeren. Og med den: Store krav!…

”Husk, at det er vigtigere at være en god karakter end at få en god karakter.” Det var bare ét af de gode råd, som eleverne på Høng Efterskole fik med sig fra en lærer, da de fredag skulle sige farvel til skolen. Alle, der selv har prøvet det, kan forestille sig stemningen: Der var så meget kærlighed – og så helt utrolig mange tårer – samlet på få kvadratmeter. Nogle hulkede højlydt under hele den tre timer lange afslutning. Andre lod tårerne løbe stille og havde overskud til at grine og smile lidt indimellem – og enkelte glædede sig vist bare til at komme hjem og få lidt fred! Der blev givet mange knus. Ikke de høflige, korte knus, hvor kroppene knap rører hinanden og efterfølges af et uengageret…

Måske trænger jeg bare til juleferie - men ind i mellem bliver jeg bare så inderligt træt. Af politik. Meget af det vi laver, er nemlig oprydning - og netop sådan en sag, skal vi behandle i dag. "Nogen" har nemlig lavet et ganske forfærdeligt beskæftigelsessystem, og nu skal "nogen" udbedre skaderne. Her kommer min sure tale over L108, som jeg kommer til at fremføre kl 13 i salen.Vi er samlet her i dag for at klappe os selv på skuldrene. For vi fortjener ros, gør vi ikke? Vi er nemlig ved at rydde op.Jeg ser os som et samlet rengøringshold, der prøver at gøre det pænt efter fortidens fadæser. Vi er nemlig i gang med at reparere et umenneskeligt system – et system, vi politikere selv har skabt. Et…

Ved min læsning af Preben Bang Henriksens bog "Ærlig talt", blev jeg konfronteret med udtrykket ”Politik er som narko”: Når man først er kommet ind på Borgen, vil man for alt i verden blive. Lige nu spørger jeg mig selv, om jeg også er blevet afhængig af stoffet, eller om jeg skal bevise det modsatte, og sige nej tak til den næste sprøjte når valget kommer.Jeg trådte ind i Folketinget med et brændende ønske om at gøre en forskel for de 20 procent af danskerne, der står udenfor fællesskabet. De psykisk syge, de ensomme, de hjemløse, dem på overførselsindkomst – alle dem, der ikke passer ind i velfærdsstats definition af en ”funktionel og overskudsindbringende borger”.Politik, og alle os politikere, er fyldt med gode intentioner, men når det kommer til de…

I årtier har vi fået at vide, at solen er farlig. Solhatte, solcreme og skygge mellem klokken 11 og 15 er blevet mantraer. Solarier er næsten blevet en dødssynd. Vi har alle hørt det: Solen giver kræft, og derfor skal vi beskytte os imod den. Men hvad nu, hvis den ensidige fortælling har været direkte skadelig? Hvad nu, hvis vores kampagne-drevne frygt for solen har haft alvorlige konsekvenser for folkesundheden? Jeg taler ikke for brug af solarier, men har nogle ting, jeg har undret mig over i mange år... I dette indlæg har jeg derfor taget mine forskningsbriller fra mit tidligere liv på, for jeg synes, at vi mangler nogle svar. Derfor må jeg starte med en disclaimer: Vi har ikke en officiel solariepolitik i Moderaterne. Når De Konservative foreslår…

Så kom vi igen til den tid på året… 2024 er nået sin ende, jeg er blevet et år ældre (- det er I også!) – og tiden der gik, skal som bekendt evalueres.   Jamen er der overhovedet sket noget i år… sådan starter jeg altid min mentale årsopgørelse, da min naturlige hukommelse kun går ca. 1 uge tilbage. Men gudskelov har jeg da både billeder og en kalender til at hjælpe mig på vej. For lidt ER der da sket. Den første halvdel af året var helt utrolig rejseaktiv. Så meget, at da vi kom til august måned, erklærede jeg, at ”jeg aldrig gad at rejse til udlandet igen” – men det kommer nok ikke helt til at holde, da vi tager afsted til Polen på skiferie i…

Tale holdt den 8. november i forbindelse med forespørgselsdebat i folketingssalen ”Lykken du holder i hænderne nu, den er vist egentlig min” lyder det så smukt i sangen ”Giv os lyset tilbage”. Ordene har sin oprindelse hos den danske filosof Løgstrup. Dybest set handler det om, at vi kan ikke klare os alene. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for meningsfulde fællesskaber. Uden dem, brænder vi ganske enkelt ud. Vi ser selve essensen af disse ord gennem det livsbekræftende engagement i de mange frivillige foreninger, hvor tusindvis af danskere hver dag træder til, for at være der for andre, der har brug for støtte. Uden at få en krone for deres indsats, men til gengæld en høj løn i betalt i meningsfuldhed. Jeg ved, at vi plejer at…