Så kom vi igen til den tid på året… 2024 er nået sin ende, jeg er blevet et år ældre (- det er I også!) – og tiden der gik, skal som bekendt evalueres.
Jamen er der overhovedet sket noget i år… sådan starter jeg altid min mentale årsopgørelse, da min naturlige hukommelse kun går ca. 1 uge tilbage. Men gudskelov har jeg da både billeder og en kalender til at hjælpe mig på vej. For lidt ER der da sket.
Den første halvdel af året var helt utrolig rejseaktiv. Så meget, at da vi kom til august måned, erklærede jeg, at ”jeg aldrig gad at rejse til udlandet igen” – men det kommer nok ikke helt til at holde, da vi tager afsted til Polen på skiferie i morgen. Nå, men, rejserne: Amsterdam med Tilde, Strasbourg med jobbet (Europarådet), Italien med EU-udvalget (Lampedusa), Thailand med Jon og Tilde, Paris med arbejde (tale for iranske kvinder), Tilst med mig-selv, Ghana med Sylvester, Annecy med Jon, Tilde og Ella, Møn på spirituelt retreat, vandretur med Jon i det vestjyske – og så sikkert noget andet, jeg har glemt.
Heldigvis har jeg næsten glemt mit lille uheld i forbindelse med Ghana, hvor jeg havde kigget forkert på billetten, og vi derfor måtte købe ny billet på afrejsedagen (-men hvad betyder sølle 25.000 ekstra – eller var det endnu mere?) Jeg elsker at være afsted med min dejlige dreng – bare os to! Ghana viste sig dog at være en ordentlig mundfuld, og især manglen på rigtige veje, besværliggjorde alle vores planlagte ture. Men vi fik set et ”ægte afrikansk land”, og kom hjem så rigelig mættet med oplevelser.
Andre highlights og læringer:
- Tilde er blevet bange for aber, efter lidt for meget nærkontakt i Thailand
- Det gør ondt at brænde sig på brandmænd!
- I Amsterdam har de et fantastisk prostitutionsmuseum
- I Annecy har de en svævebane hen over et højt vandfald, som er et besøg værd
- Tre dage med over tyve km gang er for meget for Karin, hvilket medførte en grim skinnebensbetændelse.
- Ghana er endnu ikke helt klar til turister, på den turistede måde
Så kunne jeg dvæle ved alle rejseminderne, men jeg vil begrænse det til at erklære, at det har været intenst, spændende og har fyldt mig med minder, som jeg forhåbentlig kan huske, også når jeg bliver gammel og halvdement.
Familien har det nogenlunde, her ved årets udgang. Ingen tvivl om, at mine forældre er blevet gamle, og deres helbred er bestemt ikke, hvad det har været. Men alle 4 børn har det vist egentlig meget godt, alt taget i betragtning. Gustav er flyvende på medicinstudiet, og vi kan dele hans glæde, når han fortæller om dissekering af lig. Magnus har også fundet sin perfekte hylde, med arbejde, træning og ikke mindst familiebesøg.
Det har i den grad været et fantastisk år for Tilde: Færdig med 9. klasse og nu på efterskole (=forældre alene hjemme). Hun var i tvivl om, hvorvidt det var noget for hende, det-der med at være omgivet af mennesker 24/7 , men det har hun i den grad lært. Der gik ca. 2 timer, før hun fandt nogle en flok hun kunne lide, og nu, efter et halvt år, er det tydeligt, at hun har fået nye venner for livet. Og fra at have været en lettere sportsresistent teenager, er hun vågnet op til dåd, og synes nu, at 10 km’s løbeture og fodboldkampe i regnvejr er det bedste. Og hun er stadig den samme sjove og skønne pige, hun altid har været.
Sidst, men ikke mindst, er min elskede søn i en virkelig god periode, hvor han har kastet sig over kørekort og AI programmering. Han er desuden den mest fantastiske og omsorgsfulde hundefar, man kan forestille sig.
Og Jon: Ham beholder jeg skam et år endnu. Vi er faktisk rigtig gode til at være sammen, også selvom det nu ofte er uden børn!
Arbejdet… er sådan op og ned. Det vil jeg heller ikke dvæle for meget ved, men jeg er ved at lægge sidste hånd på en bog om de sidste to år. Så hvis du synes, at det kunne være sjovt at læse om, så kommer den forhåbentlig på gaden inden for de næste par måneder J Helt kort: Fantastiske oplevelser, men også store nedture.
Alt det andet: Hvis der er noget, jeg har savnet i året der gik, er det mere tid med mine venner. Jeg trænger til mange flere oplevelser ved siden af arbejdet, så tøv ikke med at invitere mig med ud til et glas vin eller en koncert. Heldigvis har jeg da haft nogle gode stunder, bl.a. i det nordjyske, men slet ikke nok. På musiksiden står det også virkelig sløjt til: De eneste koncerter, jeg har været til i år er Shu-bi-dua og Kandis (ikke et ord om dårlig smag). Det er ikke godt, så et ydmygt ønske om, at jeg kommer til at gøre det bedre i 2025!
I sommers forlod jeg de sociale medier, fordi jeg var så træt af at være en ”offentlig person”. Det har virkelig frigivet tid – men der er lige hagen ved det: Mange af jer derude, har jeg jo primært kommunikeret med via Facebook, og jeg savner jer. Derfor håber jeg snart, at jeg får gang i det igen, helt som mig selv, så jeg også kan følge lidt med i jeres liv.
Godt nytår, derude.
