I årtier har vi fået at vide, at solen er farlig. Solhatte, solcreme og skygge mellem klokken 11 og 15 er blevet mantraer. Solarier er næsten blevet en dødssynd. Vi har alle hørt det: Solen giver kræft, og derfor skal vi beskytte os imod den. Men hvad nu, hvis den ensidige fortælling har været direkte skadelig? Hvad nu, hvis vores kampagne-drevne frygt for solen har haft alvorlige konsekvenser for folkesundheden? Jeg taler ikke for brug af solarier, men har nogle ting, jeg har undret mig over i mange år…
I dette indlæg har jeg derfor taget mine forskningsbriller fra mit tidligere liv på, for jeg synes, at vi mangler nogle svar. Derfor må jeg starte med en disclaimer: Vi har ikke en officiel solariepolitik i Moderaterne.
Når De Konservative foreslår at forbyde solarier for unge under 18 år, lyder det umiddelbart fornuftigt. Alle ved, at solariebrug øger risikoen for modermærkekræft, for det har man vist i flere studier. Det er derfor en politik, der føles rigtig, fordi den signalerer omsorg for unges helbred. En vindersag. Og alle de andre lande i Europa har allerede forbudt det.
Beregninger viser desuden, at vi kan undgå op til 12 tilfælde af modermærkekræft årligt, hvis vi holder unge væk fra solarierne. Langt de fleste bliver heldigvis helbredt, men det ændrer ikke på, at det er en grim sygdom. At det så koster penge at implementere et forbud, og at det giver store udfordringer for solcentrene, må vi acceptere.
Men spørgsmålet er, om det overhovedet er den rigtige diskussion, vi har. Har vi i vores fokus på én risiko – modermærkekræft – fuldstændig overset de større sammenhænge? For synes vi stadig, at det er en god idé, hvis vi ved at anbefalingerne fører til, at 50 unge får sklerose, eller at vi ser en stigning i bryst- og tarmkræft, depression og type-2 diabetes? UV- stråling beskytter nemlig mod alle disse sygdomme.
Sollys har langt nemlig mere omfattende sundhedsmæssige effekter end blot dannelsen af D-vitamin. UV-stråler frigiver nitrogenoxid fra huden, hvilket sænker blodtrykket og mindsker risikoen for hjertekarsygdomme. Sollys har også immunmodulerende egenskaber, der kan reducere inflammation og beskytte mod sygdomme som type 2-diabetes. Og ikke mindst: Studier fra Sverige og Storbritannien dokumenterer, at personer med højere eksponering for sollys generelt lever længere. Det er ikke bare teori – det er en dokumenteret sammenhæng mellem sollys og lavere dødelighed. Burde det være den ultimative målestok, når vi vurderer sundhed?
Så hvorfor bliver vi ved med kun at tale om solens skadelige virkninger? Hvorfor ignorerer vi de store sammenhænge? Hvis vi baserede vores folkesundhedsanbefalinger på helhedsbilledet – på evidensen for dødelighed af alle årsager – ville vi se en helt anden historie. Der er ingen data, der viser, at øget sollys, heller ikke solariebrug, fører til højere samlet dødelighed. Tværtimod.
Det her er ikke bare en akademisk diskussion. Det handler om konsekvenser. Hvis vi med vores ensidige kampagner mod solen har gjort folk bange for noget, der potentielt kunne have forlænget deres liv, er det jo en fejl. Vi taler om liv, der kunne have været reddet. Tænk, hvis vi kunne have reduceret risikoen for multipel sklerose, hjertekarsygdomme og endda flere kræftformer – alt sammen ved at give folk et mere balanceret syn på solen.
Mit spørgsmål til de sundhedsansvarlige er derfor: Har I evidens for, at solens skadelige virkninger opvejer de sundhedsmæssige fordele, den også kan have? (Jeg har ved inkluderet diverse referencer, og kan finde mange flere.) Og synes I at vi sammen skal arbejde for at sikre, at vi fremover i højere grad træffer beslutninger baseret på helheden?
Vi har brug for en ny diskussion. Ikke en, der handler om at skamme solen ud, men en, der balancerer risiko og fordel. For målet må være klart: Ikke kun at undgå modermærkekræft, men at sikre, at vi fremmer den samlede sundhed og forlænger liv. Måske burde anbefalingen for solarier være: Hvis du er i høj-risiko for modermærkekræft, så hold dig langt væk. Hvis du derimod er eksponeret for sklerose eller brystkræft, som kom endelig ind. En mere kompliceret anbefaling, ja, men måske meget mere retvisende?
Det ændrer dog nok ikke på, at vi får indført et forbud mod solarier for unge under 18 år – for os politikere behøver ikke nødvendigvis at forholde os til fakta, hvis bare det føles som den rigtige beslutning. Og når vi allerede har besluttet os for, at solariebrug er skadeligt, kan denne ”sandhed” ikke ændres, selvom forskningsresultaterne forplumrer dette billede.
