“Hello World” er default-teksten når man opretter en hjemmeside. En smuk og stor tanke, at jeg nu frit kommunikerer med hele verden!!!! Sikke en indflydelse…..

Virkeligheden er dog nok snarere, at jeg kommer til at kommunikere med de af mine venner og familie, der har lyst til at tage sig tid til at læse mine skriblerier. (Men I er selvfølgelig også inkluderet i “Hello World” gruppen.) Mit håb er, at I, der læser det, har lyst til at interagere – f.eks. ved at skrive kommentarer, gæsteblogindlæg – og også meget gerne når I er helt uenige!

At skrive er for mig en fantastisk måde at få orden på tankerne – et udefineret ubehag kan ofte helt forsvinde, når skriveprocessen begynder: Når der kommer ord på – som jeg selv bliver nødt til at forholde mig til – finder jeg ud af, hvad det “udefinerede ubehag” faktisk drejer sig om.

IMG_9577-Kopi.jpg