For et år siden, var jeg en ung kvinde sidst i 40’erne, mens jeg nu er en moden kvinde, der har rundet de 50. For et år siden, var jeg konsulent i medicinalindustrien, mens jeg nu er fuldtidspolitiker i Folketinget. Så lidt er der da sket…
Tilde er stoppet hos McD efter et år med hårdt arbejde. Selvom der var dele af arbejdet, hun elskede, var de ikke så gode til at respektere ”max 12 timer om ugen”, og hendes forældre synes, at det var for meget, når hun fik 8 timers vagter både lørdag og søndag. Men hold da op, hvor har hun lært meget – og moderen er superstolt af sin datter, der har vist sig at være ekstremt ansvarsbevidst. (Note: Hun leder efter et job, hvis nogen kan bruge en skøn 14 årig). Højdepunktet i året for Tilde var, ifølge selve kilden ”Det ved jeg sgu ikke”… (hun bander utrolig meget!)…. eller ”måske Rasmus Seebach-koncerten”. Hun er en dejlig nørd, der gerne bruger aftener på at øve sig i ligninger eller læse bøger. Og på eget initiativ er hun at begyndt at løbe tre gange om ugen – uanset vejret.
På familiefronten har året også været kontrastfyldt. Coronanedlukningen har haft store konsekvenser for ældstesønnen. Det vil jeg ikke skrive mere om her, men det har været hårdt at se sin elskede, kloge dreng mistrives. Jeg håber så inderligt på, at 2023 bliver bedre.
Papsønnerne er til gengæld i fuld trivsel. Den ene med fast arbejde, som han passer helt utrolig godt, og den anden med et iværksætter-firma, som han prøver at skubbe i gang. Og det skal nok blive stort, det nye firma, da han har både hjerne, engagement og selvdisciplin. Og endda rigtig meget af sidstnævnte!
… og manden beholder jeg et år endnu :)
Ferier er det blevet til en del af, og vi har så rigeligt opbrugt vores del af CO2 budgettet. Vi synes nok, at vi trængte efter coronaårene, men nu – i min nye rolle som klimaordfører (!), bliver jeg måske nødt til at ændre mine rejsevaner lidt? Noget med at walk the talk, men det er svært, når man, som jeg, bare elsker at se nye steder. Det blev både til Egypten, Paris, Dominikanske Republik, rundrejse i Europa og ikke mindst Vejle med min mor. Årets sidste ”ferie” blev holdt i Skanderborg i form af valgkamp (en lidt ensom ferie, men meget oplevelsesrig).
Egypten var en blandet oplevelse. Rødehavet skuffer aldrig, og jeg får aldrig nogensinde nok af at svømme rundt i koralrevet (husk, at man ikke må have solcreme på, da det ødelægger korallerne). Men landet var stadig meget ramt efter corona/manglen på turister, og stort set alle forretninger var lukket. Det var meget nogle meget spøgelsesagtige byer, vi fik besøgt.
I påskeferien var vi i Paris med Tilde + veninde, hvor vi både fik familiehygget med min dejlige søster, og fik set ALLE seværdigheder. På trods af, at jeg har været i byen utrolig mange gange, fik jeg set Pompidoucenteret indefra for første gang. Det var faktisk en ganske imponerende samling moderne kunst, de holder sig der. Kan varmt anbefales.
Den Dominikanske Republik var en mor-søn-tur. Vi trængte til at komme lidt væk. Og det lykkedes faktisk at få et hotel væk fra alle resorterne, hvilket dog også betød, at der var begrænset med luksus på stedet (flotte gnister i alle stikkontakter, ingen vand i toilettet). Vi kom ud at dykke, hvilket Sylvester klarede fint, mens hans mor måtte opgive, da der var 3 meter vand over hende. Det bliver ikke min hobby – til dét, er klaustrofobien for stærk. Vi kom på masser af ture og fik drukket masser af piña coladaer (– og jeg elsker at bruge tid med min dreng – mere af det!). En af de specielle oplevelser var en heldagstur med chauffør, der viste mig ”det rigtige” land: Vi besøgte afsides landsbyer, små markeder og kirkegårde – og han fortalte alt om livet på øen (fattigdom & korruption, men også masser af glæde & dans).
I sommerferien tog vi bilen sydpå med Tilde og niece-Ella. En super hyggelig tur, hvor vi oplevede det hele: Badning i Gardasøen, canyoning i vandfald, smukke italienske byer, østrigske landsbyer, trekking og storbyophold i Prag med diverse museer. En ferie totalt mættet med oplevelser – og vi trængte så meget til ferie, da vi kom hjem!
Turen til Vejle med min mor var også helt speciel: Vi fik besøgt hendes fars grav i Tørring: En far, som hun aldrig har været i kontakt med, da han ikke ville vedkende sig faderskabet, men en DNA test har afsløret ham (ca 20 år efter hans død).
På den sociale front har der også været masser af gode oplevelser. Flere gamle venner er kommet ind i mit liv igen, efter at vi har haft sparsom kommunikation i flere år. I en artikel læste jeg fornyelig, at mange døende har sagt, at de fortryder, at de ikke har genoptaget kontakten til mennesker, der engang har betydet noget for dem. Hermed er dette råd givet videre: Tøv ikke med at tage fat i gamle venner ”Kaldte du mig for ven engang, så er jeg her nok endnu”.
På arbejdsfronten er der også sket lidt. Ved årets start passede jeg mit konsulentjob med diverse kunder. Projektledelse, valideringer, analyser, medicinalindustri, FDA, stabilitet. Alt det, jeg kender så godt. Men nogle gange skal man som bekendt prøve noget nyt. Og i al ydmyghed: Dét der, med at kaste sig ud på dybt vand er jeg god til, også uden at vide, om jeg kan bunde! Nu sidder jeg så som ordfører for klima, uddannelse, civilsamfundet og alt muligt andet – og har meget læring foran mig. Indtil videre tegner det dog godt. At skulle forholde sig til så mange spændende emner, og have mulighed for at medvirke til at lave ændringer – det er da helt fantastisk! Muligvis bliver mine arbejdsdage meget længere end jeg er vant til, men jeg kommer helt sikkert ikke til at synes, at det er kedeligt. Og jeg føler et kæmpestort ansvar for at gøre det godt!
Jeg er så spændt på, hvad 2023 kommer til at byde på. Godt nytår, derude :)
