Jeg er som bekendt (bl.a.) blevet klima, energi- og forsyningsordfører, og så er det ikke længere nok, at synes, at vi skal have mere grøn energi i en fart, og at nogen skal gøre noget! Lige pludselig er jeg medansvarlig for vi kommer videre, og gerne på den mest rationelle måde. Jeg har derfor bl.a. brugt julen på at blive lidt klogere på diverse energiformer, og de fordele og ulemper der er ved dem hver især. Herunder er en meget kort liste, som på ingen måde er udførlig. Hvis du ligger inde med viden, som jeg kunne have glæde af, skal du ikke tøve med at dele den med mig 
Kul, olie og naturgas: Fy, fy, skamme! Det er de fossile brændstoffer, vi hiver op fra jorden, og som derved bidrager til at øge CO2 mængden i atmosfæren. De skal derfor undgås. Men det er ikke alle enige om – bl.a. har de en anden holdning i de olieproducerende lande! 
I Danmark har vi som bekendt også gjort os afhængige af russisk naturgas, hvilket nu giver bagslag. Desuden er vi ikke helt dér, hvor vi kan undvære de fossile brændstoffer, men i Danmark nærmer vi os hurtigt!
Vindenergi: I Europa har vindenergi for længst overhalet kul som den andenstørste kilde til energiskabelse. En vindmølle skaber 80 gange så meget energi i sin levetid, som der går til at fremstille, vedligeholde og skrotte den! Men vindmøller producerer elektricitet som vinden blæser (!), og der er stadig problemer med at lagre overskudsenergien (men det bliver der arbejdet på!). Havvindmøller er som udgangspunkt en fantastisk løsning: Havet er stort, og vinden stabil. Dog er det ikke muligt at opsætte så mange vindmøller på havet, som vi har lyst til, da der er mange omkostninger forbundet med en havvindmølle. Først og fremmest er det meget sværere at opsætte en mølle på havets bund i forhold til at opsætte den på land (men man er ved at lave flyde-løsninger). Folketinget har besluttet, at Bornholm fra 2030 skal være opsamlingssted for 3 GW grøn strøm fra havvindmøller, der stilles op i Østersøen ca. 15 kilometer fra Bornholm. Strømmen omformes på Bornholm til jævnstrøm, som kan transporteres over lange afstande – i første omgang til Sjælland og Tyskland. Selvom alle er enige om, at vindenergi er en stor del af løsningen på fremtidens energiforsyning,- især de planlagte havvindmølleparker, tager det pt lang tid at få godkendt projekter: Det er noget af det, jeg skal i gang med at se på.
Solenergi: Hvis man lige kigger ud af vinduet i dag, kan man få øje på en af udfordringerne ved at satse udelukkende på solenergi… men trods alt skinner solen engang i mellem (jeg husker faktisk at jeg så den for et par uger siden?). Og sol er en ganske gratis kilde til energi. Og dog: I en nylig undersøgelse fra Aalborg Universitet så forskerne på 12 typer solpaneler, der kan købes i Danmark. Og kun seks havde en tydelig positiv klimaeffekt. Den primære grund er, at de mest almindelige solcellepaneler i dag indeholder silicium. Det kræver høj varme og derfor rigtig meget energi at producere. Derfor er der stadig arbejde i at fremstille solcellerne så klimavenligt som muligt. Men denne udfordring kan vi forhåbentlig også klare.
Biogas: Ikke at forveksle med naturgas, selvom gassen i den grad er naturlig. Den stammer nemlig primært fra dyreekskrementer. I biogasprocessen omdanner bakterier nedbrydeligt organisk stof til metan og CO2. Ved at udnytte gylle til biogas ledes mindre metan ud i atmosfæren. Da metan er en stærk drivhusgas (godt 20 gange stærkere end CO2), giver det en stor effekt på biogasteknikkens drivhusgasbalance. Afgasningen af gylle reducerer også den efterfølgende dannelse af lattergas, når gyllen udbringes som gødning på marken. Det er derfor en genial udnyttelse af det affald fra landbruget, man ikke kan benytte på anden vis. (Dog skal man tage med i betragtning, at hvis man slet ikke havde husdyrhold, ville man undgå gylle-affaldet og derved metan-udledningen i første omgang – men jeg fornemmer, at danskerne endnu ikke er villige til at afgive bøfferne.)
Biokul: Biokul er betegnelsen for det produkt, der er tilbage, når biomasse som halm eller træflis bliver afgasset ved høj temperatur uden ilt i et pyrolyseanlæg. Pyrolyseteknologien sikrer, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibre fra biogas ikke går tilbage til atmosfæren. Og i stedet for at kulstoffet går tilbage til atmosfæren, så bindes det i biokul og omsættes ikke til CO2 de næste 500 – 1000 år. Det nedbrydes derfor kun langsomt til CO2, i modsætning til den oprindelige biomasse. Hvis man fører det tilbage til jorden kan man desuden medvirke til at forbedre jordens luftskifte samt øge jordens evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer. Teknikken er dog ikke helt på plads endnu, men flere virksomheder er i gang – og det kan meget muligt være en vigtig brik i at nedbringe CO2 forureningen fra landbruget.
Brint: Brint, H2, findes næsten ikke i sin rene form, men kan udvindes fra fossile eller vedvarende energikilder. Sidstnævnte kaldes “grøn brint”, som fremstilles ved elektrolyse på baggrund af vedvarende energi (især vind, hvor den kæmpe fordel er, at man udnytter den vindenergi, der ellers ikke bliver brugt, da den ikke kan lagres). Her får man spaltet vand til H2 og O2, og brinten kan man herefter bruges som brændstof, helt uden CO2 forurening. ”Man” er allerede langt med teknologien (bl.a. i Power-to-X), og der kører brintbiler rundt på de danske veje. Og faktisk har brintbiler den store fordel frem for el-biler, at man kan tanke det op som normal benzin. Ulempen ved brint er, at processen, der danner brint (elektrolyse), er for dyr i dag. Med dagens teknologi tabes 15-30 procent af energien i den proces, der omdanner energi til brint. Forskere er sammen med en række private partnere ved at teste nye materialer, mere effektive teknologier og nyudviklede elektrolyseceller. Målet er at mindske energitabet, og de forventer, at det kan blive meget højere end i dag. En mangel på dette område er rørledninger, der kan føre brint på tværs af landet. I den forbindelse, kan jeg oplyse, at Folketinget lige har vedtaget en lov for, hvordan brintforsyning i Danmark skal reguleres. Det er første skridt i denne retning.
Atomkraft: Det danske folketing besluttede allerede i 1985, at atomenergi ikke skulle være en del af fremtidens energiplanlægning i Danmark. Mange andre steder i verden spiller atomkraft dog en vigtig og voksende rolle for energiforsyningen (og Danmark modtager også atomenergi). Atomkraftværker er en stabil energikilde der ikke udleder CO2: I atomkraft er energikilden uran, hvor energien bruges til at varme vand op, så der dannes damp under høj tryk. Vi er i dag langt fra atomkraftværker som Tjernobyl mht. sikkerhed, og der arbejdes på at udvikle nye og bedre atomreaktorer, der kan erstatte den klassiske urankernereaktor. Disse reaktorer kan måske sikre kommende generationer effektive atomkraftværker, der er både sikrere, renere og som genererer en mindre mængde farligt affald. Flere forskere peger i hvert fald på, at atomkraft muligvis er den bedste og mest realistiske energiløsning, hvis vi skal passe ordentligt på klimaet – og sikre hele verden grønnere strøm- og varmeforsyning i fremtiden. Indførsel af atomkraft er ikke på tegnebrættet i Danmark, da vi regner med at vi sagtens kan klare forsyningen med de nuværende vedvarende energikilder. Men det bliver interessant at se, hvad fremtiden bringer indenfor dette område.
…Flere andre energiformer findes (jordvarme og geotermisk energi) men det må være nok for nu. Husk at komme med input, hvis du ”ved noget”
