Interessant debat på Radio 24-7 her til morgen: Vi (=folket) gider ikke sætte os ind i noget som helst der kræver, at vi læser mere end overskriften -og ud fra denne overskrift vil vi påberåbe os retten til at udtrykke vores holdning til emnet. Det skaber en helt utrolig dumhed i samfundet: Alle har ret til at have en mening om noget, de på ingen måde har sat sig ind i, uanset om det handler om Marius-Giraf eller patentdomstole.
Grundene er mangfoldige – bl.a. at vi har travlt, og derfor reelt ikke har tid til at undersøge nuancerne og baggrunden, og at vi har fået en kultur, hvor ”viden” er noget vi får serveret på facebook og twitter. Og ovenikøbet er vi så heldige, at vi -ligeledes vha. facebook- ikke behøver at nøjes med at dele vores holdning med ægtemanden, men kan dele dem med alle, der er en del af vores netværk. På den måde kan man skabe en enorm fælles forargelse over nogle emner, der faktisk slet ikke fortjener den opmærksomhed.
Det er ikke nyt at denne debat opstår. Anne Knudsen fra Weekendavisen kom for et par måneder siden i vælten, da hun i forbindelse med Dong-sagen anklagede Danmark for at ligge under for ”pøbelvælde” (et dejligt ord): At man er tvunget til at tage hensyn til ”folkets mening”, selvom folket, for flertallet vedkommende, faktisk ikke helt ved, hvad de snakker om, og hvad der er af alternativer. Hun talte ikke for-og-imod sagen, men gjorde bare opmærksom på, at man bliver nødt til at lytte til de, der faktisk har sat sig rigtig grundigt ind i emnet.
Jeg tilhører pøblen, og synes hun har så evigt ret. Har netop lige taget en test på nettet for at finde ud af, hvilken EU-kandidat jeg bør stemme på ud fra mine holdninger til diverse EU-spørgsmål. Til de fleste af spørgsmålene ville mit umiddelbare svar være…..tja…. hvad burde jeg mon mene? For at leve op til mit demokratiske ansvar, burde jeg så efterfølgende skynde mig at læse et par bøger om konsekvenserne ved udvidelse af EU og arbejdskraftens fri bevægelse – og for ikke at forglemme: Patentdomstolen.
Men det gør jeg ikke (har jo ikke tid!). Ud fra testen fik jeg mulighed for at vælge mellem diverse kandidater fra SF til Venstre. Ikke en særlig klar holdning. Til gengæld fik jeg bekræftet, at jeg ikke er enig med Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Den optimale løsning ville nok være, at jeg i stedet for at sætte et kryds, fik lov til at sætte et ”minus-kryds”(=trak en stemme fra et af de to pågældende partier), ud fra erkendelsen af, at jeg åbenbart ikke helt ved, hvad jeg mener, men kun hvad jeg ikke mener. Eller burde jeg, som følge af min uvidenhed, blive frataget retten til at stemme? Burde man ikke kræve, at man, før man får lov til at stemme, demonstrerer, at man har en acceptabel viden om, hvad man faktisk stemmer om?