Fortsætter af det kedelige spor……

Den dér kedsomhed, som intelligente mennesker aldrig oplever, kommer nogle gange til mig. Jeg hader at kede mig! Jeg bliver sur og urimelig. Men der er noget om snakken: Når man har kedet sig længe nok, kommer den snigende, inspirationen.

Inspirationen, baseret på mange timers intensiv kedsomhed, har idag medført, at jeg har lavet min første tegneserie.

Som nogle få måske husker, gik min bogforfatterkarriere ikke så godt som forventet. Er bange for, at min tegneserieforfatterkarriere bliver lige så kort. Bered jer derfor på, at historien er blottet for både talent og drama. Men nu prøver jeg.

Karin møder ind på arbejdet. Hun er glad. Fyldt med energi. Hvad mon der venter af spændende opgaver i dag.

Efter at have siddet alene på kontoret i 3 timer uden en opgave, har Karin mistet en lille smule energi. Nu bliver hun primært holdt oppe ved tanken om, at der snart er frokost. Hold ud Karin. Kun en time. Du kan godt.

Maden ligger tungt i maven. Der er stadig ingen opgaver i syne. Karin læner sig stille og roligt hen over bordet. Søvnen fanger hende. Hun prøver at kæmpe imod. Men der er ikke noget at gøre. Det er ikke hendes skyld.

Karin er vågnet. Søvnen har givet hende en lille bitte smule fornyet energi. Nu tænker hun igen. Hun forestiller sig hvor spændende livet KUNNE være. Et frisk lille bankrøveri? Drikke sig ned på en tirsdag? Mulighederne er uendelige. Det skal nok gå altsammen.

Ny dag. Glad og optimistisk går Karin på arbejde. Det skal nok blive en god dag.

Men åhhhh nej. Hvad skete der nu? Klokken er kun 9, og allerede har søvnen angrebet hende. Det er ikke fair.

Hun vågner pludselig, og kommer i tanke om den flaske vodka, hun lagde i inderlommen i morges. Nu skal der festes.

Stemningen stiger. Der bliver sunget. Der bliver danset. Livet er en fest.

Festen afbrydes brat. En høj klar stemme skærer gennem rummet. Åh ak. Det var bare en drøm. Der var slet ingen fest. Men gudskelov er det nu i det mindste frokosttid.