Lige så selvfølgeligt som at julen igen kom til landet, næsten ligeså selvfølgeligt blev Karin invaderet af den sure julenisse (same procedure as last year). Det er den nisse, der bare hader julen og den materielle overflod.
Vi har selv nogle halvstore drenge, som kun har ønsket sig gaver i ”DKR 5000+ kategorien” (iphone 6, gamer-computer og den slags). Og når de nu kun ønsker sig netop dét, burde man jo som forælder, hvis man elsker sit barn, selvfølgelig opfylde disse ønsker…….
Det er jo fuldstændig absurd!
Af fare for at lyde gammeldags: Ved at stopfodre dem med dyre materielle genstande tager man da totalt værdien ud af livet. Man lærer, at det er dyre materielle ting, der kan gøre én lykkelig – og hvis man ønsker sig noget, skal man selvfølgelig have det. Og helst lige nu. Ikke noget med at gå og glæde sig i årevis indtil man til sidst har samlet tilstrækkelig mange penge sammen. Alle ønsker skal indfries i løbet af dage, for at man efterfølgende kan miste interessen for sine nye meget dyre genstande indenfor en måned eller to.
Og jo, det er da selvforskyldt at vores børn, ligesom en hel del andre snotforkælede danske børn, reelt har ”alt”, og derfor ikke ønsker sig noget. Tænk, at vores samfund er nået dertil – hvor mange julegaver bare er noget, man bliver nødt til at ”finde på”, da man jo SKAL have gaver, selvom man ikke mangler noget. Og heldigvis sørger Apple mm. for, at der altid er en nyere version, man kan ønske sig, der er lidt bedre.
I en tid, hvor vi mere end nogensinde før er opmærksomme på, hvor mange der lider ude i verden, burde det jo være oplagt at sige til sine børn ”ingen julegaver i år – vi sender pengene til en flygtningelejr i Syrien, hvor ti familier vil kunne leve fedt at den sum penge i det næste halve år”. Men næ nej – det gør jeg jo ikke. Det ville jo være synd for børnene (altså vores, ikke flygtningebørnene) – og de vil føle sig uelskede (?). Så når jeg bliver rigtig sur, er det ikke bare på alle jer andre julefjolser, der giver jeres børn unødvendige og meget dyre gaver – men især på mig selv, der ligger under for dette pres.
Jeg håber inderligt på, at jeg på et tidspunkt lykkes med at få indoktrineret mine børn til at forstå, at materielle goder aldrig kommer til at gøre dem lykkelige. Og at jeg elsker dem meget, meget højt, også selvom de ikke får den gamer-computer de ønsker sig.
Og nu tilbage til den gode julestemning. Glædelig jul til alle :)