Familie:
Ved afslutningen af 2014 havde vi en dreng, der var plaget af angst. I løbet af foråret slap han, ved hjælp af hårdt arbejde og en forbløffende selvindsigt, fuldstændig af med sin irriterende følgesvend. Dette har helt sikkert har været en af årets meget vigtige sejre – og det har forhåbentlig givet ham en ballast han kan bruge, når livet igen bliver hårdt (-for det bliver det jo desværre nok engang imellem). Jeg er fyldt med stolthed over min dejlige, sjove og tænksomme dreng, som her ved udgangen af 2015 ser ud til at trives rigtig godt.
Vores næsten evigglade pige har nu klaret det første år i skolen. Hun elsker det – og skolen elsker hende, er jeg sikker på. Fra naturens side er hun genetisk belastet af et par forældre, der ser verden gennem grå-sorte-realisme briller, men hos hende bliver alt vendt til noget positivt. Hun spreder glæde overalt hvor hun kommer frem, og hun fylder mig dagligt med taknemmelighed over at vi har hende.
Mine to bonusdrenge har også udviklet sig meget. Et skoleskift var rigtig godt for den generelle motivation: Omend ikke decideret ”super-engageret” (hvad kan man forvente af en 12-årig), så trods alt en ”nogenlunde interesse” for skolearbejdet – og, endnu vigtigere: En meget gladere dreng! Den store dreng, som nu har rundet 185 cm, er blomstret i selskab med sin bonusfar, der deler hans lidenskabelige fodboldinteresse. Men han er også præget af utryghed – for hvad skal der ske, når 9-klasse, og det liv han er vant til, slutter om meget kort tid?
2015 har også budt på udfordringer for vores sammenbragte familie. Det er ikke altid nemt at lykkes med den ”næst-bedste familie”, og svært at acceptere, at man ikke altid kan gøre alle glade. Vi er heldigvis kommet tættere på at forstå hinanden – omend det stadig kræver tålmodighed at tilgodese meget modsatrettede ønsker i en familie, hvor polerne ligger meget langt fra hinanden. Heldigvis er der nogle ubetingede glæder – som f.eks. vores to 12 årige drenge, som, på trods af deres forskelligheder, er hinandens bedste venner og altid lykkelige i hinandens selskab. Og den store kærlighed mellem Tilde og alle hendes tre storebrødre.
Jeg kan nu snart fejre 10 år med den samme mand. Det er sørme længe. Og jeg er faktisk stadig rigtig glad for ham. Han virker også som om, at han stadig er nogenlunde tilfreds med mig! Vi er så privilegerede at have en tæt kontakt med alle bedsteforældre. Helt fantastisk at vi – og vores børn- kan have så meget glæde af dem i hverdagen. Tak for det. Årets dejlige familieoverraskelse var at svigerinde+ familie er endelig kommet til Danmark – for good (?). Det håber vi – og satser på, at vi skal bruge mange weekender sammen.
Arbejde
På nogle punkter er jeg skudt tilbage til 9. klasse i overvejelser om, hvad er det egentlig jeg vil, rent arbejdsmæssigt. Skulle jeg hellere have lavet noget helt, helt andet? En meget klassisk midalderkrise, går jeg ud fra. Og den er bestemt ikke afsluttet, her ved indgangen til 2016. Spændende, hvor mange nye jobs/idéer, der skal afprøves i det nye år. Håber dog lidt på, at jeg falder til ro, og kommer til at glædes over det jeg allerede har. Tænker, at man på nuværende tidspunkt i ens arbejdsliv burde være mere afklaret. Men for nogen er det åbenbart svært at finde den helt rigtige hylde. Og svært at acceptere, at man måske bare ikke kan få det hele, såsom stor variation, spændende udfordringer, ingen chefer og et fantastisk socialt liv med kollegerne. Er jeg måske bare forkælet?
Fritid:
2015 har budt på tid sammen med ”vedvarende venner” (en ny term, opfundet til lejligheden, som beskrivelse af dem, man faktisk ser med jævne mellemrum, uden at blive træt af dem J) samt flere gensyn med dejlige mennesker fra fortiden. Desuden har året givet mig en helt del nye bekendtskaber (nye kolleger mm), som jeg forhåbentlig vil få glæde af i fremtiden. Mit nye fritidsjob på Café Blom har desuden været en gave. Dér har jeg mødt en helt utrolig åbenhed fra mennesker, der ikke altid synes at livet er let – og fået nogle fantastiske samtaler med mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt.
Verden
Verden, udover den ganske nære, har været ”mest bekymrende”. Er det frie samfund, vi har været vant til, snart fortid? Er det for sent at redde verden? Store uoverskuelige tanker!!!! Det kan motivere mig til at fordybe mig i blomsterbedet, og lukke resten af verden ude. Håber dog ikke på, at dette bliver tilfældet, og at jeg i løbet af 2016 får genetableret et mere positivt syn på verdens fremtid.
2016 – Hvad skal gøres bedre i det nye år: Forhåbentlig mere tid til bare ”at være”. Godt nytår :)
