En lang, varm dag i bilen. Sidegevinsten var, at jeg havde tid til at høre hele 5 Eksistensudsendelser fra P1. Sikke oplyst, man kan nå at blive på en enkelt dag! En af de udsendelser, der gjorde indtryk på mig, handlede om hvorvidt Nietzsche s gamle udsagn om, at mennesket en dag ville ende som en flad, lidenskabsløs zombie, var korrekt (sådan nogenlunde har han efter sigende sagt, omend ordvalget var lidt anderledes),
Den inviterede filosofs konklusion var, at det triste scenarie, var gået i opfyldelse! Nietzsche havde, ifølge filosoffen, ret – hvis man altså tager udgangspunkt i danskerne i dag. Vi er blevet nogle ekstremt ens og kedelige mennesker, der ikke formår at skeje ud. Dette på trods af, at vi lever i et helt frit land, Demokratisk. Ingen religiøse doktriner, vi skal følge. Ytringsfrihed (sådan næsten, i hvert fald). Økonomisk sikkerhed.
Alligevel har vi overhovedet ikke fantasi til at udnytte denne frihed. Vi opfører os alle stort set ens, vil stort set det samme med vores liv. Og vores samfund er blevet omdannet til et stort excelark, hvor alt gøres op i gevinst/vækst/værdi.
Efter meget kort refleksion over hans påstande, er jeg nok tilbøjelig, til at give ham ret. På trods af, at alle mine venner og bekendte selvfølgelig er unikke, er der nok en tilbøjelighed til, at de alle er unikke på den samme måde. Hvornår har nogen af dem jeg kender sidst gjort/sagt noget virkelig uventet? Hvornår har jeg? Noget der virkelig fik sat tankerne i gang hos omgivelserne?
Og hvornår har nogen i ”samfundet” gjort noget overraskede? En politiker eller journalist der er begyndt at græde på skærmen. Har bidt en modstander. Har udtrykt, at samfundet skal indrettes HELT anderledes og at de fattige og kvinderne ikke må stemme. Udtrykt at det er OK at slå sin kone hvis hun er irriterende. Prøvet at besætte Amalienborg. Gået nøgen op af Strøget. Lavet grimme ansigter på TV.
Selv de, der engang var anderledes, Christianitterne, afviger jo kun med max 0.5% fra normen (kan sikkert udregnes i føromtalte excelark).
Selvfølgelig er det skønt, at vi alle sammen bare er så enige om, hvordan det skal være. Det er ikke nemt at starte et skænderi eller en debat, når vi alle mener det samme. Fredeligt. Men også en anelse ensformigt.
P.S. I min frustration over vores påståede kedelige samfund, har jeg i dag, som sand videnskabskvinde, bevæget mig ud i det århusianske aftenliv for at finde eksempler, der kan modbevise påstanden. Bevares, studiet strækker sig kun over to timer, men konklusionen er nedslående (se fotoreportagen herefter). Fulgte bl.a. efter et par læderklædte tatoverede mænd, der så lidt crazy ud – for at konstatere, at de gik og snakkede om, hvilke shorts der er optimale til træning, når man er meget muskuløs. Ikke noget med død&ødelæggelse. Muligvis kommer de rigtig anderledes typer først ud efter solen er gået ned? Håber de findes derude, et sted.
Mad og vin på gaden. Og så på en onsdag, Vildt.
Sofapuder på gaden. Det ser man ikke hver dag. Måske anderledes?
Gudskelov er der stadig få rygere tilbage.Man kan finde spor, hvis man leder. At de tør: At være anderledes og ufornuftige.
Men nu skal vi ikke glemme fornuften.
