Der er kriser nok. Jeg kan som så ofte før nævne den anspændte geopolitiske situation, som EU og Europa står overfor med den russiske invasion af Ukraine. Flere udfordrende aktører, som Iran, spiller også en trist rolle i krigen.
Det er nu, måske vigtigere før, at vores Union, vores fælles værdigrundlag, står sammen mod ydre fjender og katastrofer.
Heldigvis har den tid, vi befinder os i, ikke kun udfordret den internationale regelbaserede orden, men har også betydet en styrket geopolitisk rolle for EU og en mere udviklet forsvars- og sikkerhedspolitisk dimension.
Den presserende situation, hvis flanker synes at blive flere og flere, har kun rykket Europa tættere sammen i 2023. Det er godt, for det er nu vigtigere end nogensinde før, at EU står sammen internt og tror på, at vores værdier og politiske kompas er det rigtige for den verden, vi ønsker.
Hvad angår EU’s grundlæggende værdier, fortsætter vi med at håndtere udfordringer i forhold til retsstatsprincippet og beskyttelsen af demokratiske normer.
Artikel 7-procedurer samt tilbageholdelse af EU-midler mod Polen og nu, især Ungarn, er greb, som vi skal blive ved med at benytte os af, for at vi sammen sikrer det grundlæggende værdifundament, EU er bygget på, og som er afgørende for vores sammenhængskraft og ageren.
Værdifællesskabet gør EU-landene til vores naturlige samarbejdspartnere på en lang række områder såsom forsvars- og sikkerhedspolitik samt handel, energi, klima og retspolitik. Derfor er det så vigtigt, at vi holder fast i dette.
Og vi skal ikke bare holde fast, vi skal have flere med. De europæiske lande, der ønsker at være en del af vores Union og som deler vores værdier, skal indlemmes i EU så hurtigt som muligt i overensstemmelse med optagelsesproceduren.
Optagelsesforhandlinger med Ukraine, Moldova og Bosnien-Hercegovina er igangsat, og Georgien har fået kandidatstatus. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig også være opmærksomme på konsekvenserne af en udvidelse, og derfor har Rådet indledt drøftelser om, hvordan et EU med +30 medlemslande vil påvirke vores politikker og beslutningsprocedurer.
Men overordnet er ønsket om at få flere europæiske lande med i EU baseret på det ædle mål, at sammen kan vi mest.
Samtidig med at Unionen bliver styrket internt, er det vigtigt at vi styrker samarbejdet med vores allierede samt udvider vores relationer og venskaber til andre lande i fx Afrika, Asien, Latinamerika og Caribien.
Når det kommer til vores tætteste allierede, har EU reageret stærkt og i tæt samarbejde med USA og andre NATO-lande for at støtte Ukraine, hvor vi sammen har ført an i donationer af militær, civil og humanitær støtte. Det må vi blive ved med, og det nye støttetiltag, som blev vedtaget den 1. februar, er et tegn på, at vi i EU i hvert fald er indstillet på dette.
Den altoverskyggende klimakrise skal selvfølgelig også nævnes, for den stiller stadig større krav til os alle sammen. Et styrket EU er ekstremt vigtigt ift. klimadagsordenen og den grønne omstilling.
Det er vigtigt, at Danmarks grønne målsætninger ses i international sammenhæng. Danmark skal arbejde for, at EU sætter ambitiøse mål, og EU skal presse på for, at resten af verden følger med. EU skal bruge sin position som verdens største handelsblok til at forfølge de klimapolitiske mål. Danmark alene har måske ikke stor indflydelse på det globale klima – men når vi spiller på hold med EU kan vi meget. Bl.a. ved at sætte krav til vores samarbejdspartnere i hele verden.
I 2023 blev forhandlingerne om lovforslagene i “Fit-for-55”-pakken afsluttet, hvilket implementerer EU’s mål om mindst 55% reduktion af drivhusgasudledninger inden 2030. Dertil blev der opnået enighed om mål for vedvarende energi og vedtaget lovforslag for at styrke klimaindsatsen.
Hertil har EU, gennem aktivt klimadiplomati, skubbet på for ambitiøse resultater ved COP28.
En vigtig dagsorden ligger i at adressere spørgsmålet om regulering af genmodificerede planter og afgrøder (GMO’er) i landbruget. Det er en kompleks opgave, der kræver en afbalanceret tilgang, der tager hensyn til både miljømæssige og økonomiske aspekter.
Særligt naturgenopretningsforordningen som led i EU’s biodiversitetsstrategi, med henblik på 90 pct. genopretning af alle naturtyper i EU inden 2050, var genstand for svære forhandlinger i både Rådet og Europa-Parlamentet. Det lykkedes dog i november at indgå en aftale, der balancerede mellem flere hensyn.
Forslaget om forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler har været genstand for mange sværdslag i både Rådet og Europa-Parlamentet, og hvis videre vej aktuelt er usikker. Kommissionen fremlagde et forslag om nye genom-teknikker, der etablerer en ramme for regulering af planter skabt med nye genom-teknikker samt fødevareprodukter skabt på basis heraf. Det skal bidrage til mere innovation og bæredygtighed i landbruget samt styrke sektorens konkurrenceevne.
Sammenfattende står vi altså over for komplekse udfordringer – fra geopolitiske trusler til klimaforandringer. Men der er skam også andre potentielle trusler – uden det skal blive alt for sort.
Sundhedsudfordringerne var for et par år siden meget aktuelle, men det har vi vist glemt lidt igen? Det skal vi dog slet ikke glemme! Min egen store frygt er, at multiresistente bakterier bliver den næste store dræber. Derfor har man også fra EU’s side opmærksomhed på problemet, og prøvet at gøre det mere attraktivt for medicinalfirmaer at kaste sig ind i opgaven. Desværre tror jeg ikke, at det er nok – så vi skal sikre, at der bliver ved med at være fuldt fokus på området.
Sundhedsmæssigt kan vi få meget mere ud af EU, end vi gør i dag. Vi kan lære af hinanden – bruge hinandens data. Derfor er det også glædeligt, at der allerede er en plan om en sundheds platform, hvor vi kan dele data på tværs af landene. Måske ligger løsningen på kræftens gåde lige for fødderne af os, hvis alle forskere får adgang til hinandens data?
Nu har jeg brugt tid på at fremhæve det positive i samarbejdet i EU – men der er skam også de berømte tidsler. Vi skal nemlig holde fast i, at der er områder, EU ikke skal blande sig i. Derfor kører vi lige nu også retssag mod EU i forbindelse med mindstelønsdirektivet. Netop fordi vi synes, at det er noget, vi skal klare nationalt. Desuden bliver vi nogle gange nødsaget til at implementere EU direktiver, som ikke lige er vores favoritlove. Senest angående registrering af arbejdstimer. Direktiver, der tager udgangspunkt i at løse problemer, vi ikke har – og som fører til en masse administrativt bøvl. Her skal vi blive gode til ikke at overimplementere – og generelt få EU til at holde snuden i det rigtige spor – hvilket bl.a. betyder at vi generelt skal kæmpe for at hindre unødigt bureaukrati. Og her er der vedvarende en kamp!
Vores styrke ligger dog i fællesskabet. For et tættere samarbejde internt styrker vores evne til at tackle ydre fjender og katastrofer.
Men det handler ikke kun om at forsvare vores værdier; det handler også om at være en aktiv drivkraft for positive forandringer.
Udvidelsen af vores Union med lande, der deler vores værdier, er ikke kun en demonstration af solidaritet, men også en styrkelse af vores indflydelse. Sammen kan vi mest, og i en verden præget af kompleksitet og udfordringer er det netop samarbejde, der vil forme vores fremtid. Derfor er det sund fornuft at fortsætte med at arbejde sammen for et stærkere, mere bæredygtigt og sikrere EU.
