Er det allerede jul igen?

Ja, såmænd. Og så må vi på den, med evalueringen af året der gik. Som altid, starter jeg min skriveproces med at læse, hvad jeg skrev sidste år, og selvom året – ligesom så mange andre år – er fløjet afsted, kan jeg konstatere, at der alligevel er sket en hel masse.

Sidste år havde jeg en søn, der var meget engageret i skolen. Desværre er situationen nu en helt anden: Coronatiden tog for hårdt på ham, og han er stoppet, og er ved at overveje, hvad der skal ske i stedet. Min første umiddelbare reaktion var, at det da var enormt ærgerligt. Han burde ”tage sig sammen”, og få overstået de sidste måneder af gymnasiet. Den blev dog meget, meget hurtigt afløst af erkendelsen af, at det faktisk er utrolig ligegyldigt, om man kommer hurtigt gennem skolesystemet og får sig et godt job, hvis man ikke har det godt. En meget banal erkendelse af, at livet ikke er noget, der skal overstås i en fart, men højst sandsynligt en engangsoplevelse, hvor fokus gerne skal være på indhold, livsglæde og mening – og ikke på at nå først over de målstreger ”samfundet” definerer. Bevares, det vidste jeg jo godt i forvejen. Men når jeg selv har været en præstationsrytter gennem snart 50 år, skal den viden nogle gange lige genopfriskes, for at stå helt klart i bevidstheden. Nu håber jeg virkelig på, at han snart genfinder motivation og glæden! For min skønne, kloge dreng fortjener i den grad at have det godt. Lige i øjeblikket kæmper jeg en brav kamp for at lokke ham på højskole, dog ikke med stor succes!

Og nu når vi er ved afkommet: Tilde har det vist egentlig ganske godt. Hun er stadig glad, skør, kærlig og omsorgsfuld – og er lige pludselig blevet så voksen! Hun er – stadig – altid klar med en hårdtslående kommentar, og hun synes – stadig – at skolen er røvkedelig. Endnu intet større oprør mod sine til-tider-møgirriterende forældre – og intet behov for at prøve kræfter med vodka/hash/cigaretter/LSD (så vidt det vides). Siden august har hun arbejdet hårdt på McD, hvor hun både bliver sat til at ordne toiletter, stå ved kassen og lave fritter – og det hele uden at kny (et godt gammelt ord). Hun er så super ansvarsfuld, og tager alle opgaver uden brok. Her ved årets udgang har hun brugt en stor del af sine surt optjente penge på at købe gaver til alle familiemedlemmer.  Mor er stolt.      

Mindste bonussøn stormer derudaf. Han har brugt året (…altså ved siden af skolen og kæresten) på at tage et selvbetalt kursus i markedsføring – og har nu oprettet eget firma. Det er da stort! (Note: Han har, sjovt nok, den fornuft, hans far på ingen måde havde, da han var i samme alder. Jon brugte sine unge år på at lege med dungeons&dragons og drikke sig ned. Ikke alt nedarves.) Ældste skud på bonusstammen har haft et lettere turbulent år. Militæret var ikke noget hit, og efterfølgende er tiden gået med at finde en rigtig hylde. Han har gjort sig mange tanker om livet, og har efterhånden prøvet kræfter med mange forskellige opgaver. Og selvom livet giver ham nogle slag, kæmper han bravt videre!   

Sidste år skrev jeg om, at mine forældre var ”kommet sig” over svær sygdom. Det var lidt for tidligt at glæde sig, og der kom desværre større tilbagefald. Det har været en stor sorg at mine forældre pludselig ikke er som før, og at relationen pludselig er ændret. De første måneder af året var specielt hårde, da min far var indlagt under de strenge coronarestriktioner, og det var derfor meget svært at være der ordentligt for ham.   

På parforholdsfronten er alt ganske fint. Vi fortsætter et år endnu.

I maj måned begyndte vi at overveje, om det kunne være sjovt at flytte. 1½ måned senere havde vi solgt hus og skiftet bopæl. På trods af det lettere spontane i beslutningsprocessen, har vi ikke fortrudt det et øjeblik (….. eller…..nogle gange lørdag nat….når vi bliver vækket for 8. gang af fuldemandssang). Jeg ELSKER at bo i indre København! Mine tidligere gåture på Ålekistevej er erstattet af diverse ruter omkring søerne/Langelinje/Ørstedparken/de gamle gader. Sofaen står i et hjørne af sofaen, hvor jeg kan kigge på Rundetårn og hen over tagene. Og jeg stiller mig altid altid på den franske altan, når soldaterne marcherer forbi – kl 11.40 hver dag. Nu går bekymringen mest på, hvordan vi skal undvære denne udsigt, når vi bliver smidt ud af lejligheden om 2 ½ år.

Mit hesteeventyr sluttede lige så brat som det begyndte, hvilket jeg vist også allerede fornemmede da jeg skrev sidste års opgørelse. Den glæde, jeg håbede på at opnå, udeblev – og blev i stedet til en dårlig samvittighed over ikke at bruge nok tid på dem. De er nu alle i nye – og forhåbentlig bedre – hjem! Tilbage på matriklen har vi nu kun Vera-kat – og hun er stadig en stor glæde for os, trods sine lettere psykopatiske træk (pludselige angreb på ankler og den slags). Sveske-kaninen er blevet til en glad friløber i Kyse, hvor hun skiftevis sover i stalden og med hønsene.

Mine arbejdspladser har været omskiftelige. Faktisk har jeg svært ved at huske, hvor jeg arbejdede henne for et år siden, og har været igennem mindst 5 arbejdspladser i løbet af året. Jeg er vedvarende meget begejstret for de skiftende arbejdspladser, men må erkende at det til tider også er lidt kaotisk at holde styr på alle opgaverne og de hele-tiden-nye kolleger. I 3-4 måneder her over sommeren var jeg på den hidtil allerkedeligste arbejdsplads, jeg har oplevet. Jeg fandt ikke ud af, hvad jeg egentlig skulle lave – og blev enig om, at jeg primært var møde-dummy (sådan én, der bare sidder og nikker lidt, uden at komme med reelle input). Lige nu er jeg så heldig at være i gang med hele to superspændende opgaver, hvoraf den ene er for et opstartsfirma. Det giver en helt speciel stemning. Så alt er godt på arbejdsfronten.

Det frivillige arbejde fortsætter også næsten uændret. Kun to begravelser i år, men begge to var meget mindeværdige! Og masser af mindeværdige samtaler på Café Blom.

Det er lykkedes os at komme afsted på et par rejser! Kreta, Riga, Hamborg og Jylland. Ikke dårligt. Derudover har jeg forsøgt at udvikle min outdoor-side, som helt klart er underudviklet. En hel nat i shelter, en vandretur på Stevns med mig-selv og vinterbadning (ok ….. så oktoberbadning da, men vi nærmer os). Måske kommer der mere af det i det nye år……