Efter flere gange gennem de sidste år at have været i en arbejdsidentitetskrise, har jeg ofte spurgt mig selv, om det overhovedet er det rigtige, jeg laver. Og ofte er jeg kommet frem til, at et ønskejob for mig, ville være præst. Hver gang jeg har luftet den tanke, er jeg blevet mødt af meget forbløffede udsagn som: ”Jamen, du tror jo slet ikke på Gud” og lignende.
Og OK – jeg falder måske ikke ind under det billede, man normalt forbinder med en præst. Men jeg tror, at det er et helt fantastisk job, og er sikker på, at jeg ville elske det. Som præst medvirker man til at formidle, at der er noget, der er større i verden end én selv. Og man er med dér, hvor de helt store følelser er på spil (dåb, bryllup, begravelse). Det må da være et helt utrolig meningsfyldt hverv.
Så er der lige den manglende tro. I hvert fald i ”religionsudgaven”, hvor man skal bekende sig til et givent partiprogram.
For jeg er ganske religiøs, når jeg sidder og filosoferer over, hvor fantastisk og forunderlig verden er – på godt og ondt – og har meget svært ved at rumme, at dette bare skyldes ”tilfældigheder”. At vi bare er en konsekvens af, at der engang var et Big Bang, som bl.a. skabte jorden og så, som følge af, at en bakterie svømmede til venstre i stedet for til højre, og en padde senere foretrak livet på landjorden, nu sidder her med iPads og samtalekøkken og tænker ”hvorfor?”
Faktisk synes jeg, at det er underligt, når folk slet ikke er religiøse. At de fuldt ud accepterer, at vi naturligvis bare er en del af udviklingen. Og slet ikke tvivler. Min egen konspirationsteori er, at dét dér med Big Bang bare er noget astrofysikerne har bildt os ind. Og fordi de ved, at vi ikke vil indrømme, at vi overhovedet ikke forstår, hvad det handler om, vil dette plot aldrig blive afsløret.
Dog er der et stort spring fra min egen konspirationsteori, som skydes begrænsningerne i mit intellekt, til at forfalde til en ekstrem simplificeret udgave af verden, som den der bliver beskrevet i diverse religiøse skrifter.
Men i min iver for at forfølge min drøm, vil jeg være villig til at se mere konstruktivt på Bibelen. Næstekærlighed og tilgivelse er jo smukt, så der kan jeg sagtens være med. Om Jomfruen virkelig var jomfru eller man kan tillade sig at se det i mere symbolsk forstand, kan jeg såmænd også leve med (en lille hvid løgn). Men andre dele er måske lidt sværere at kapere. F.eks. de 10 bud:
1.Du må ikke have andre guder end mig – fordi at det synes Gud bare ikke – for han er den bedste? Nej, det holder ikke rigtig, vel? 2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn – fordi Gud bare bliver så ked af det, når nogen bruger hans navn i de forkerte sammenhænge! Bevares, det kunne man jo også godt lade være med, men ligefrem at ophøje det til en af de vigtigste leveregler, er måske liiiige i overkanten. 3. Du skal holde hviledagen hellig. Fair nok – det er det nok de færreste der kan have noget imod. Sætter dog personlig pris på, at Netto holder åbent på hviledage. 4. Du skal ære din far og din mor….fordi, det fortjener de, fordi de har sørget for at skifte dine lugtende bleer? Hmmm. Forhåbentlig har de fleste af os nogle OK forældre, der har formået at elske os, på trods af alle vores fejl og mangler, og det er jo skønt. Men at det bliver til et krav om ”at ære”, er måske også lidt voldsomt.5. Du må ikke slå ihjel. OK – det giver mening. 6. Du må ikke bryde ægteskabet…… fordi man ikke har lov til at ombestemme sig her i livet? Eller fordi man har fortjent at leve sammen med den møgirriterende kone/mand, der aldrig rejser sig fra sofaen? Eller fordi det burde man have vidst, og man ligger som man har redt? 7. Du må ikke stjæle. OK – det giver mening, så den holder vi fast i. 8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste. Den er vel egentlig også OK. 9. Du må ikke begære din næstes hus ….. fordi du bare skal være glad for dit eget lille utætte kolonihavehus? Det er et meget voldsomt krav. Det ville i så fald have været optimalt, hvis Gud ikke havde udstyret os med ”misundelse”. Måske burde man være tilgivende over for de, der alligevel kommer til at være bare en lille smule begærlige. Fordi de også gerne vil have gulvvarme og spabad.10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til. Samme kommentar som til ovenstående. Kan måske ikke helt forstå logikken i, at man sørger for at bygge et menneske med begær (materielt, seksuelt mm) og så bagefter gør det til en overtrædelse af reglerne, hvis man på nogen måde lader det komme til udtryk. Dér synes jeg måske, at fabrikanten burde stå mere inde for sit produkt, og acceptere, at det bare ikke fungerer helt perfekt.
3 ud af 10. Dårlig score for en kommende præst, så der er stadig lidt at arbejde med.
Hej!
Ser du noget positivt i at “formidle, at der er noget, der er større i verden end én selv”? Det er, for mig at se, en nedværdigende og destruktiv vinkel. Da især som kristendom traditionelt har gjort det: du er født som synder, og Gud er det højest opnåelige. Tag den, usle menneske! At belære folk om, hvor små de er, virker så menneskefjendsk som noget.
Når du forundres over den forunderlige verden, tænker du så virkelig “hvorfor?”? Jeg har svært ved at se, hvilken type svar, der ville passe der. Et bedre spørgsmål kunne måske være “hvordan?” Hvilket afføder svaret “tja, lad os kigge på det, lad os opdage og forske”. At kigge på verdenen, samle data, sammenligne og teoretisere er den videnskabelige vinkel, at filosofere og spørge “hvorfor” fører ikke til mange fremskridt indenfor halvlederforskning. Man skal i det mindste gøre sig klart, hvad man egentlig mener med “hvorfor”.
Jeg er stor fan af videnskab og rationalitet. Jeg vil mene, at det er den bedste metode vi har, til at finde ud af ting. Jeg påstår ikke at videnskab kan eller vil kunne svare på alle spørgsmål, blot at det er vores bedste værktøj. Spørgsmål som “hvad er meningen med livet?” er nonsens, for mig at se, og religion hjælper ikke. Måske vil muslimer påstå, at svaret er “underkastelse til Allah”, men det er bare mere nonsens. Religion hjælper aldrig — det er i bedste fald et sæt feel-good påstande, og i reglen et kaotisk virvar af forplumret, hadsk nonsens.
Big Bang er oprindeligt udtænkt af en præst, og er i al sin enkelhed blot betragtningen om, at eftersom vi kan se, at alle galakser er på vej væk fra hinanden, så må de engang have været meget tæt på hinanden. Teknisk set giver Big Bang os en række resultater, som senere har vist sig at passe på smukkeste vis med måledata, hvilket jo er herligt. Ikke så meget magi der, og ikke rigtig plads til de store konspirationer. Selvfølgelig kan hele universet være skabt sidste torsdag, og der er nogle guder, der sidder og griner af os lige nu. Det er svært at afvise den slags…
Kritik af biblen er nemt, og næstekærligheden drukner statistisk set i blod, hvis man tæller alle siderne sammen. De ti bud er også noget værre roderi, som du skriver. De fire første er egotrip fra Gud, de sidste er tankeforbrydelser, som taget ud af 1984. Samlet set må vi sige, at de ikke tilfører vores moderne samfund noget. Vores moderne love og normer er langt mere velgennemtænkte og brugbare.
Jeg vil nu nok skyde på, at en hel del præster i dagens Danmark ikke er særligt troende, og brudepar og konfirmander er det næppe heller i vid udstrækning. Så mon ikke der kan blive plads til dig også? Det ville være et plus for folkekirken!