Nu går året på hæld, og efter vinter kommer sommer, og ak, hvor blev tiden dog af, og hvor bliver de dog store, børnene. Hvad bragte 2016 så med sig? Overordnet vel et ganske fint år, uden de helt store kriser. Mindeværdigt? Tjo, på nogle punkter – men om jeg kan huske 2016 som noget…
Jeg har været frivillig i Café Blom – en café for psykisk sårbare, som det så fint hedder. I den forbindelse nævnte flere af gæsterne i caféen en frustration over, at der – trods megen omtale – stadig er tabu forbundet med at være psykisk sårbar. Det kan de nok have ganske ret i –…
I forrige uge spiste jeg en træstamme. Sådan en lækker marcipan-én, med snasket fyld. Nu er sagen den, at jeg normalt aldrig spiser kager og slik, og derfor blev mit kagespiseri efterfulgt af dårlig samvittighed. ”En kage”, tænker du måske – ”hvor slemt er det lige det er?” Vil en eventuel Gud dømme mig for…
Det har åbenbart været et meget sløvt halvt år. Ingen opdateringer overhovedet. Min lyst til at kommunikere gennem denne blog er blevet overtaget af alle mulige andre mere eller mindre håbløse projekter. Nu er planen dog at komme igang igen. Ikke fordi jeg forventer, at der sidder en masse spændte læsere og venter, men mest…
Familie: Ved afslutningen af 2014 havde vi en dreng, der var plaget af angst. I løbet af foråret slap han, ved hjælp af hårdt arbejde og en forbløffende selvindsigt, fuldstændig af med sin irriterende følgesvend. Dette har helt sikkert har været en af årets meget vigtige sejre – og det har forhåbentlig givet ham en…