Da jeg uforvarende kom til at sende en kommentar til Radio 24/7 til gårsdagens debat om sexchikane, blev jeg umiddelbart efter ringet op to gange fra studiet – inklusiv af værten selv, for at tvinge mig til at udbringe mit budskab på live radio. Jeg sagde nej – turde ikke, af frygt for repressalier. Men jeg er jo ikke en bangebuks! Så én ting er, at jeg ikke vil medvirke i et radioprogram – men derfor tør jeg da godt stå ved mine synspunkter, overfor den udvalgte skare, der tager sig tid til at læse min blog. Note: Der er med sikkerhed nogle kvinder, der bliver udsat for meget grænseoverskridende opførsel – og jeg undskylder på forhånd for min ignorance, der skyldes, at jeg kun har et begrænset kendskab til verden – og derfor primært tager udgangspunkt i egne erfaringer.
Nå men min kommentar var såmænd bare nogen i retning af, at jeg var lidt træt af de puritanske kvinder, der får fortolket enhver seksuel interesse i arbejdssammenhænge som en stor forbrydelse, der skal straffes hårdt.
Grunden til, at jeg føler mig kaldet til at deltage i debatten er såmænd ikke, at jeg vil støtte op om sexchikane – i ordet chikane, ligger det jo ligesom, at det ikke er specielt positivt.
Jeg vil dog meget gerne støtte op om en mere seksuel omgangstone på arbejdspladsen, da jeg tror, at det vil kunne bidrage til en positiv energi. Vi er jo fra naturens side seksuelle væsener, og i stedet for at gøre det til noget, vi skal prøve at lukke ned for, kan vi jo vælge at bruge det konstruktivt. Jeg vil bestemt ikke tage det ilde op, hvis en af mine mandlige kolleger sagde, at den kjole vel nok sad godt på mig, eller at jeg så utrolig sexet ud. Men sker det nogensinde? Næ nej! I mine mange år på arbejdsmarkedet har jeg været udsat for utrolig få hentydninger som jeg selv i den bedste vilje, vil kunne opfatte som chikanerede. Det dér, med et klap i numsen er det kun blevet til én eneste gang for ca 20 år siden! Heller ikke dengang formåede jeg at opfatte det som chikane, men fik snarere lidt ondt af den stakkels mand, der måske troede, at det var sådan at man helst skulle vise sin interesse over for unge piger. Så måske skyldes min irritation over ”puritanske kvinder”, at jeg dybest set bare er misundelig over, at det ikke er gået ud over mig? (jeg er åben for fortolkning)
Dog er det mere centralt for mig at modsætte mig tidens krænkelseskultur. Det virker som om, at hovedreglen er at ”fordi jeg føler mig krænket, har den anden gjort noget forkert”. Punktum. Ingen retssag, og den anden skal straffes prompte. Hvis vi nu hypotetisk antager, at en mandlig chef giver mig et lille klap bagi og siger ”man kan da godt se, at du har trænet” kan jeg jo vælge, at fortolke det på forskellige måder:
- Han er en led mandschauvinist, der ikke tager kvinder alvorligt, og tror, at de er offentlig ejendom, man bare kan gramse på – og han burde fyres lige på stedet.
- Han er en anelse kikset, og har misforstået kapitel 18 i ledelsesmanualen, der omhandler ”Ros dine medarbejdere”.
- Han synes jeg er lækker, og lægger måske op til en lille affære.
Jeg har på fornemmelsen, at mange mener, at svar 1. er det rigtige, fordi ”sådan noget gør man bare ikke”. Men er det ikke den krænkede, der her tillægger ”krænkeren” nogle motiver og tanker, som han slet ikke havde? Og er det ikke usselt, at tænke så dårlige tanker om andre mennesker? Jeg ville da blive pænt ked af det, hvis mine handlinger og udsagn altid blev tolket på den værst tænkelige måde, uden jeg fik lov til at forklare, hvad jeg egentlig mente. Oftest tror jeg, at det er svar 2, der er det rigtige – og det kræver måske ikke anden straf, end at man lige påpeger, at han har læst manualen forkert. Og hvis svar 3 er korrekt, er forbrydelsen vel heller ikke så stor? Han er vel dybest set bare menneskelig.
Overordnet set var ”krænkeren” måske bare lidt ubetænksom? Hvad med at lade tvivlen komme den anklagede til gode, som i et sundt retssamfund – og kommunikere direkte, for at få rettet op på misforståelserne? Ellers risikerer vi et samfund, hvor man virkelig skal vare sin mund, for ellers kan man hurtigt blive dømt for uagtsomme udtalelser. Og så bliver det hele måske bare lidt kedeligt?
