”Lev hver dag, som om det er den sidste”. Senest læst i denne fine artikel, baseret på noget så trist som en far, der har mistet sin søn. Godt skrevet, og jeg kan godt forstå hans tanker.
Ganske rigtigt er mange af os nok lidt lunkne ved at forholde os til vores egen død – for den er jo først langt, langt ude i fremtiden – og muligvis sker det slet ikke for mig!!!
Dog kan jeg alligevel ikke undgå at blive lidt provokeret af det lidt uoriginale budskab: Du ved ikke, hvornår du skal dø, så derfor må du endelig ikke spilde tiden med at se Hammerslag og lave andre underlødige aktiviteter. Man skal hele tiden have fokus på at bruge tiden på det rigtige – og det lyder jo egentlig klogt nok.
Men hvordan definerer man lige, hvad det vil sige at spilde tiden? Og hvad er det lige nøjagtig, at vi burde lave, for at sikre at få maksimalt udbytte af livet? For mig skaber det budskab bare stress, hvilket i hvert fald ikke giver en følelse af udbyttemaksimering og tilfredshed.
Burde jeg f.eks. kvitte arbejdet for at være fuldt ud til stede med mine børn? Eller måske burde jeg hellige mig noget velgørende arbejde, eller være noget mere for mine venner? Det føles bestemt ikke altid supermeningsfuldt, når jeg er fanget ved mit skrivebord i gang med at kontrollere dataoverførsel for en ligegyldig analyse. Og så trækker arbejdet lige en time ud. Hvem ved, om jeg skal dø i morgen? Så er det jo rimelig ærgerligt at have brugt en ultraværdifuld time på meningstomt arbejde.
Så kommer alle burd’erne: Når man kommer hjem fra arbejde, burde man nok sørge for kun at lave 100% kvalitetsting med børnene –og når de sover, burde man have enestående sex med manden (måske for sidste gang, så husk at nyde det!) efterfulgt af et glas rødvin, mens man lytter til kvalitetsfuld klassisk musik, der kan åbne ens sind, og snakker om livets mening.
Selvom jeg godt ved, at jeg skal dø – og muligvis allerede i morgen – vil jeg gerne forbeholde mig retten til at se Hammerslag uden at have dårlig samvittighed. At være ganske almindelig tilfreds, fanget i min manglende bevidsthed om den kommende katastrofe. Bare spilde tiden. Måske skyldes det, at jeg mangler idéer og energi til at finde ud af, hvad jeg burde gøre i stedet – eller bare ikke gider….
Det var bare lige dét, jeg skulle ud med. …..
Billedet: Husker de mon at nyde det?
