Der er ingen politiker med respekt for sig selv, der ikke går ind for, at man skal reducere antallet af regler i det offentlige. ALLE ved, at det har taget overhånd. De sidste 40 år har politikerne sagt det samme: At man vil gøre systemet mindre bureaukratisk. Hvis du ikke har set sidste afsnit af ”Tæt på Sandheden”, kan dette stærkt anbefales – Jonathan Spang får fremstillet situationen i al sin komik.
Der er jo reelt ingen, der kan forstå, hvorfor vi pludselig spilder så meget tid på unødig dokumentation. Hvem har ansvaret? Er det de onde DJØF’ere, der prøver at undergrave samfundet?
Jeg er ny i politik, og vil på dette område akkurat det samme som alle de andre. Gøre det mindre bureaukratisk. Men er det bare for naivt? Er systemet blevet så stort og tungt, at man bare ikke KAN gøre noget ved det?
Lige nu lover socialdemokraterne, at for hver ny regel skal der sløjfes 1. LA lover 2 regler for hver ny regel. Jeg vil gerne være hende, der personligt lover endnu mere. F.eks. at dagpengeloven reduceres fra 30.000 sider til max 100, måske svarende til at 1000 regler afskaffes for hver ny regel (slå den).
I min naive optimisme tror jeg nemlig stadig på mirakler. I Sønderborg har man f.eks. haft held til at afskaffe 92 (!) dokumentationsskemaer i ældreplejen, hvilket har medført både bedre pleje og større tilfredshed for medarbejderne. De har haft fokus på tre områder:
- Bedre pleje til de ældre
- Bedre forhold for de ansatte
- Opfyldelse af lovgivning angående dokumentation
De ansatte og borgerne har selv haft stor indflydelse på ændringerne, og alle er glade. Så det kan lade sig gøre at vinde over systemet!
Mit personlige forslag er, at man indfører en ny regel:
- Detailbeslutninger om arbejdets udførelse kun må tages i 1. led fra den, der udfører arbejdet.
Dvs at de nærmeste ledere sammen med deres medarbejdere beslutter, hvordan de bedst lever op til de overordnede krav. Alle krav fra oven, der ikke direkte forbedrer kvaliteten af ydelsen, skal ikke accepteres. Nye forslag skal derfor udsættes for en kritisk risikovurdering – også af dem, der skal udføre arbejdet. Og at en politiker gerne vil have ”overblik” er ikke en tilstrækkelig grund til at belaste medarbejderne.
Som nævnt er jeg stadig ny, og det kan være at virkeligheden slår hårdt tilbage. At nogle embedsmænd og erfarne politikere fortæller mig, at dette er en håbløs tankegang. Men indtil videre kan og vil jeg ikke forstå, at vi er havnet i denne regelsuppedas, som ingen ønsker.
