Retten til dyresex?

Tænk, at nogen mennesker tænder på sex med dyr! At sådan en ikke-særlig-velduftende 200-500 kilosag, der bestemt ikke er kendetegnet ved babyblød hud, kan få nogen til at blive seksuelt opstemt, er for mig ganske uforståeligt.

På den anden side, er der mange andre seksuelle tendenser, jeg ikke kan forstå. Nok bare fordi jeg er så gennemført normal. Helt overordnet set forstår jeg faktisk slet ikke, hvorfor vi mennesker er blevet bygget med så stærke seksualdrifter (jo, jo, noget med forplantning osv – så langt er jeg med). Prøv at tænk på, hvor meget nemmere alting ville være, hvis vi afskaffede sex! Vi kunne være 100% fokuserede på vores arbejde, på at være gode forældre (til børn undfanget ved inseminering, vel at mærke), på at være gode samfundsborgere.

Sex skaber jo som bekendt utrolig mange problemer. I parforhold fordi den ene ikke gider lige så meget som den anden – eller måske slet ikke gider – og så går begge parter rundt og er sure! Og tænk på, hvor mange ægteskaber der er gået i opløsning, fordi den ene lige kom til at have en lille affære eller to. Bare fordi han eller hun havde lyst til sex med en anden. Og så blev den første ked af det, og så må man jo blive skilt! Sådan er det jo. Og så bliver børnene jo kede af det. Ren tragedie. I muslimske lande kan man nogle steder blive henrettet for at have sex uden for ægteskabet – eller endnu værre: Med det samme køn.

Hvorfor vælger man at sætte livet på spil for 10 minutters tilfredsstillelse? Det er jo fuldstændig forrykt. At vi er så uhensigtsmæssigt indrettet, at vi åbenbart bare ikke kan lade være. Selvom vi med vores fornuft ved, at det er utrolig dumt. Det er da en af livets absurditeter. Og hvis man ser på det, sådan helt ovenfra, er der trods intet ondt ved sex: Det drejer sig selvfølgelig primært om egoistisk nydelse – altså sjældent noget, der har et altruistisk formål. Det er yderst sjældent, at det handler om at gøre modparten i sexakten skade.

Og nu tilbage til indledningen: Sex med dyr, som et stort flertal vil forbyde.

Et mentalt billede: Vi ser en ko, der bliver ”voldtaget” (den har i hvert fald ikke sagt ja) af en halv-til-hel pervers mand (heldigvis er det mest mænd, der er perverse – vi kvinder er heldigvis mere rene). Nyder den det? Muligvis ikke. Gør det meget ondt? Sikkert ikke. Vil den have livslange traumer? Jeg tvivler – selvom der kan være uopdagede intellektuelle kapaciteter i en ko, som jeg er uvidende om. Og hvis den faktisk tænker ”Åh nej, nu vil jeg aldrig kunne have lidenskabelig sex med en tyr, for nu er mit forhold til sex helt forkert” behøver det ikke at blive en reel udfordring: Den skal alligevel stå bundet resten af sit liv – indtil vi vælger at henrette den for at æde den. Så hvor det største overgreb? Og de 99.9 % af dyrene, der ikke bliver udsat for ufrivillig seksuel omgang med mænd, bliver udsat for mange overgreb gennem deres korte liv. Indespærring. Manglende kontakt med familie. Manglende motion. Ingen sollys. Henrettelse.

Og kan sex være et overgreb, der faktisk gør ondt på dyret? Ja, i allerhøjeste grad – og heldigvis er der allerede lovgivning, der forbyder dyremishandling. Derfor er der et overdrevent stort fokus og opmærksomhed på den lille andel dyr, der bliver udsat for sex (– hvoraf en stor del måske slet ikke lider overlast – jeg mangler forskningsdata til at understøtte denne påstand).

I mine øjne er det signalpolitik, der medvirker til at dæmonisere sex: Et skridt mod det puritanske samfund. Sex er beskidt og noget man gerne vil lovgive mod. Vi vil simpelthen ikke acceptere, at folk har mærkelige seksuelle tendenser! Men vil det kurere perverse mennesker for deres seksuelle tilbøjeligheder? Og er det nødvendigt at kurere dem, eller skal vi erkende, at sexdrifter er en uhensigtsmæssig indbygget drift, som vi bliver nødt til at acceptere?