Så skal vi jo til det igen, for endnu et år er næsten gået! Og hvad har du så præsteret, Karin, ud over at blive et år ældre ? Her kommer listen:

  • Biografbesøg: 0
  • Koncerter < 5 (=alt for få)
  • Teaterbesøg: 1 (flot)
  • Cafebesøg > mange
  • Udlandsrejser: 5 (Tenerife, Tyskland, Polen, Kroatien, Malta (coming-up))
  • Bøger > 40
  • Netflix/HBO serier >15
  • Antal nye dyr: 6 (Kylle, Katja, Rita, Pinto, Snuller, Buller, Sveske)
  • Antal dyr døde/solgt: 6+ ☹ (Hermione, Sasha, Kalle, Kylle, Katja, Rita, Pinto, en masse fisk)
  • Nye kunder: 2
  • Break-up med gamle kunder: 2
  • Antal gange i byen, hvor jeg fik for meget at drikke: 2 (forbedring!)
  • Aftener i sofaen > 200
  • Middagslure > 50 😊
  • Spirituelle messer: 1 (fremgang 100%)

I starten af året besluttede Jon og jeg, at vi hver måned skulle lave noget anderledes for ikke at forsumpe, herude i forstaden. Det blev ikke til helt så meget, som vi havde tænkt os – men lidt har også ret, som man siger: En spirituel messe, karaoke på bøssebar, besøg hos parterapeut, Hara Krishna-messe og badning på en nudiststrand. Jeg synes stadig at idéen om alternative aktiviteter er god, så vi fortsætter forhåbentlig i det kommende år.

I starten af året stod vi desuden til at blive milliardærer på Jons firma….. som måtte lukke i februar, pga nogle rotter, der ikke opførte sig som forventet. Ærgerligt – ikke så meget for pengenes skyld (!) men fordi det var vældig sjovt at have et fælles arbejdsprojekt. Det resulterede også i en mand, der lige pludselig ikke arbejder hver aften, men i stedet bruger tid på computerspil og at se serier med mig.

Børneflokken er efterhånden meget lidt børneagtig. Et stk i 5. klasse, to stk i gymnasiet og et stk på højskole. Alt i alt har de de godt. Jeg fyldes ofte med en kæmpe taknemmelighedsfølelse, når jeg har en hyggestund med mine børn, og kan blive helt rørstrømsk når jeg kigger på dem. Tænk, at være så heldig at have sådan nogle fantastiske unger! Selvom det er vemodigt ikke at have små børn længere, er det også fedt at kunne snakke med dem på en helt anden måde. De vil sikkert ikke sætte pris på, at jeg beretter detaljer om dem her, men ingen tvivl om, at de fylder rigtig meget i mit liv. Mine, efterhånden lidt ældre, forældre har det også godt, og heldigvis ses vi ganske tit. Jeg er vel nok priviligeret, at have mine dejlige forældre i god behold.

I starten af året besluttede vi os til at flytte, i erkendelse af, at Vanløse er stille og kedelig, og slet ikke noget for sådan nogle living-on-the-edge-typer som os (!). Vi satte huset til salg, og kastede os ind i kampen med at finde en lejlighed i indre by. Ikke noget særligt….. bare ca 200 m2, stor tagterasse, ingen larm, spa og den slags – og så helst ved Rådhuspladsen. En meget sjov proces, der fik os til at erkende, at Vanløse ikke er så slem endda – og at sådanne simple indre-by-lejligheder med store tagterrasser er halvdyre. I stedet er vi blevet, hvor vi er, og sætter ikke huset til salg igen før tidligst om….. (2 måneder?).

Jeg fik desuden et klarsyn, der fortalte mig, at indre by ikke er godt for en pige, med landmandsaner, der kan spores helt tilbage til før Harald Blåtand – og at jeg i stedet skulle få et større dyrehold på matriklen for at dyrke den indre bondetøs. Det førte til indkøb af tre stk høns, som muligvis var haner, der desværre måtte forlade os igen, da jeg fandt ud af, at de er ekstremt svære at pottetræne. Jeg er stadig ikke nået til at rense havemøblerne for hønseafføring. På dyresiden har det generelt været lidt kaotisk, med to rovdrab på vores søde kaniner, og en hamster der næsten nåede at dø af alderdom. Lige nu består bestanden kun af den franske kæmpe, Sveske, og to meget, meget forsigtige marsvin (”jægersoldaterne”).

Café Blom er stadig stedet, hvor jeg henter utrolig meget energi. Et sted, hvor man bare kan være sig selv, også med (eventuelle) fejl og mangler – og et sted, hvor jeg hele tiden møder nye spændende, reflekterede mennesker. Egentlig er mit sociale behov ikke så stort, som det har været, og derfor er det også meget, meget begrænset hvad vi har holdt af parmiddage og sammenkomster. Faktisk kan jeg godt frygte at blive en isoleret gammel særling. Jeg har en irriterende forventning om, at socialt samvær skal ”give noget”, og kan blive sindsygt utålmodig, når samtaler drejer sig om emner, jeg anser for ligegyldige. Synes selv, at det er et lidt usympatisk karaktertræk, og skal nok arbejde lidt mere på rummeligheden (igen).

Arbejdet har faktisk fyldt meget mindre end tidligere. I 4 måneder henover sommeren arbejdede jeg kun 15 timer om ugen, men jeg ventede på at nogle kontrakter skulle falde på plads. Det var fantastisk at kunne være hjemme når børnene kom hjem fra skole. Men jeg egner mig virkelig ikke til lediggang, der som bekendt er roden til alt ondt. Hvis jeg har en dag uden pligter, bliver jeg ganske rastløs og går rundt om mig selv, indtil jeg falder udmattet om på sofaen og sover i 2 timer – hvorefter jeg har utrolig dårlig samvittighed over at have spildt tiden. Jeg kunne jo have brugt den på at male huset, købt nye dyr eller have opstartet en ny forretning. Så det er nok meget godt, at jeg igen er kommet op i arbejdsgear. Jeg savner dog stadig min gamle arbejdsplads, Dako, hvor jeg stoppede efter 5 dejlige konsulentår.

Hvad har jeg så lært i 2019? Det kunne jo være rart, hvis der var sket en større udvikling indeni – men jeg er vel stort set uforandret i forhold til sidste år. Den øgede modenhed og visdom, som burde følge med alderen, føles ikke så tydeligt.  Alt i alt har året dog været ganske fint, på trods af den manglende personlige læring.