Desuden mener jeg....

Nu er det heldigvis blevet efterår. Den våde og mørke tid resonerer bare lidt bedre med mit indre grundstemning. Ingen krav om at skulle ud og nyde solen og livet og kærligheden. Nu har man lov til at sidde på… Continue Reading →

Nogle gange trænger jeg bare til at lukke nogle ord ud. Det kommer, når der er mange lettere-kaotiske tanker indeni, der trænger til at blive struktureret. Noget om livet, og hvor stort og uforståeligt det er. Men så er det… Continue Reading →

Da jeg uforvarende kom til at sende en kommentar til Radio 24/7 til gårsdagens debat om sexchikane, blev jeg umiddelbart efter ringet op to gange fra studiet – inklusiv af værten selv, for at tvinge mig til at udbringe mit… Continue Reading →

”Lev hver dag, som om det er den sidste”. Senest læst i denne fine artikel, baseret på noget så trist som en far, der har mistet sin søn. Godt skrevet, og jeg kan godt forstå hans tanker. Ganske rigtigt er… Continue Reading →

Fordomsfuld – dét er lige mig! Heldigvis ser jeg det ikke kun negativt, selvom det måske kan lyde som et halvskidt prædikat. Jeg ser det som en lidt for hurtig evne til at putte folk i kasser. Måske en konsekvens… Continue Reading →

Af en hjemmekineser at være, er jeg egentlig overraskende glad for at rejse. Er dog altid lidt mystificereret over, hvad det egentlig er, der er så tiltrækkende ved at rejse – især når man, som jeg, i grunden føler sig… Continue Reading →

Jeg tænker sommetider på, hvordan verden ville have set ud, hvis den fra starten af kun var befolket af personer, der alle havde lige nøjagtig mine evner. Hvad ville man mon have opfundet af moderne bekvemmeligheder? Måske lerskåle og knive… Continue Reading →

Nu går året på hæld, og efter vinter kommer sommer, og ak, hvor blev tiden dog af, og hvor bliver de dog store, børnene. Hvad bragte 2016 så med sig? Overordnet vel et ganske fint år, uden de helt store… Continue Reading →

Jeg har været frivillig i Café Blom – en café for psykisk sårbare, som det så fint hedder. I den forbindelse nævnte flere af gæsterne i caféen  en frustration over, at der – trods megen omtale – stadig er tabu… Continue Reading →

I forrige uge spiste jeg en træstamme. Sådan en lækker marcipan-én, med snasket fyld. Nu er sagen den, at jeg normalt aldrig spiser kager og slik, og derfor blev mit kagespiseri efterfulgt af dårlig samvittighed. ”En kage”, tænker du måske… Continue Reading →