12 juli 2016: I dag er dagen, hvor jeg opstarter mit nye projekt: Daglig dagbog i et år (…. eller nu må vi se, hvor ofte ”daglig” bliver – denne del af projektet kan ændres løbende). At netop dagen i dag er udvalgt, er der ingen speciel grund til. Intet tyder på, at lige netop denne dag bliver noget helt enestående. Men klokken er kun kvart i elleve, så meget kan nå at ske.
En situationsrapport fra hjemmet: Magnus kigger, som næsten altid, på sin telefon. Måske fodbold? Jon sidder sørme også med sin telefon. Nyheder? Tilde er gået i gang med at skrive et eventyr på computeren under navnet ”Pigen og ønskekatten”. Sylvester har lige været en tur forbi sofaen (hvor vi andre sidder), og har under sin kendetegnende morgentavshed spist en toast med nutella og banan. Nu sidder han med stor sandsynlig sammen med Gustav og spiller League of Legend på værelset. 6 mennesker og 6 elektroniske dimser. Det er ferie. Er delt. Vil gerne have, at der skal ske noget helt specielt og mindeværdigt. Og jeg vil gerne kunne finde ro til at slappe af og nyde, at der ikke er noget man SKAL. Ingen pligter. Observation: De eneste to jordbær, der var på planterne var halvdårlige, så vi lagde dem på terrassen til fuglene i går. De ligger der endnu (billede 1). Puha. Kan allerede mærke, at denne dagbog nærmer sig kategorien anti-krimi. Sådan en tekst blottet for spænding.
Hov, hov, nu sker der alligevel noget: Tilde har opdaget at jordbærrene på billedet faktisk er kirsebær. Og nu er jeg forvirret. Hvor er jordbærrene så henne? Og hvor kommer kirsebærrene fra? Og burde jeg gå med mine briller? Hvis det havde været en krimi ville der blive fulgt op på dette i næste afsnit. Men ikke her. Jeg konstaterer bare, at det er underligt. Og sådan er livet jo nogle gange. Underligt.
13. Juli. Indtil videre holder planen om et dagligt indlæg. Kan starte med at fortælle, at nu er kirsebærrene (altså de, der ikke var jordbær) væk fra terrassen. Halvdelen af familien har brugt formiddagen på kreativt værksted på Frederiksberg Bibliotek. Man skulle lave kunst ud af gamle bøger. Vi sad helt opslugte af hver vores projekt – og til min overraskelse er Jon jo ganske kreativ! Er stolt af min mand :) Dagens store tanker? To come. Situationsbillede for dagen ses herunder. En kabale, der ikke går op. Og sådan er livet jo også: Livet går ikke altid op, men bare man hygger sig mens man lægger den (….eller noget – skal måske overlade det til andre med gode filosofiske one-liners – eller arbejde lidt mere på det)
15. juli: Nåede det ikke i går! Men en enkelt dags overspring går vel an. Dagen startede med nyheden om terror i Nice. Tænk, at man på nogen måde kan retfærdiggøre over for sig selv, at det er OK at slå en masse uskyldige mennesker ihjel. Eller tænker en terrorist, at alle andre ER skyldige – eller onde? Eller måske tænker de bare slet ikke…. En tur på Medicinsk Museion. Meget fascinerende med sammenvoksende babyer, havfruer og kykloper fra den virkelige verden. Efter 15 minutter synes ungerne ikke det var sjovt længere. Kloge voksenord om, at de kunne lære meget ved at gå at læse om DNA, blodprøver, sygdomme og kigge på sjældne tumorer bed ikke rigtig på. Der er vist ingen kommende læger i familien…..
22. juli: Det går ikke godt med de daglige skriblerier. Faktisk har jeg lige lavet en udregning der viser, at hvis den nuværende trend fortsætter, vil det tage mig over 500 år (nøjagtig 543 år, faktisk) at skrive hvad der svarer til et årsværks-dagbog (se illustration – med forbehold for regnefejl og statistiske udsving). Bevares, en anelse useriøst. Men meget apropos dagens artikel i weekendavisen, der handler om, hvor tit man bruger matematiske modeller til at forudsige den økonomiske udvikling – selv om de næsten aldrig virker.
Højdepunkter: En løbetur ud til papirøen over den splinternye bro. Så fin, så fin. Efterfølgende en øl på et trappetrin ved Vanløse station til solnedgangen.
23. juli: Glæder mig så meget til at få vores lille pige hjem igen! Lyder som om hun har haft en lang fest på højskolen – med fuld opmærksomhed fra morfar. Får også besøg af min dejlige dreng, som allernådigst har fået lov til at låne min computer.
Det er varmt, ja, det er!
30. december: Havde helt glemt mit projekt. Ikke så nemt at fastholde på trods af de gode intentioner. Dagsstatus: Disneysjov i fjernsynet. Søs + familieer taget hjem til Frankrig igen. En gåtur med podcast om æstetikken, og hvorfor vi har brug for den. Måske kommer det til at gå bedre i det nye år?