Inspireret af en radioudsendelse på 24-7 omhandlende dyder, kom jeg til at tænke over, hvilke dyder mine forældre har givet mig med i bagagen. For lige at være sikker på, hvad dyd egentlig betyder, måtte jeg ty til Wikepedia: En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab” – og kan på dansk også dække over jomfruelighed og kyskhed.
Min mor er et enestående menneske – sådan én, der bestemt ikke går flere af på dusinet. På trods af et liv, der bestemt ikke har været nemt ved hende, er hun ikke sunket ned i offerrollen. Hun er ekstremt handlekraftig og gør altid, hvad hun sætter sig for. Også når livet har været hårdt ved hende. Hun spørger meget sjældent om råd, men vælger selv, hvad der er bedst for hende. Og når hun så har taget en beslutning, er der intet, der kan stoppe hende. Hvis dette skal oversættes til en dyd, er det måske ”tag ansvar for dig selv”. Desuden har hun lært mig, at man ikke skal tage sig af, hvad de andre mener om ens valg – og for hende er ”det plejer man” tæt det værste man kan sige. Ikke noget “plejer” i hendes verden. Denne lære har også været værdifuld for mig. Man skal turde stille spørgsmålstegn ved, om det vedtagne faktisk giver mening – for selvom flertallet er enige om det, behøver det ikke at være rigtigt. (Muligvis har hun også forsøgt at lære mig noget om kyskhed, men det prellede vist af…..)
Min far er det mest uselviske menneske, jeg endnu har mødt. For ham handler det altid om, hvad han kan gøre for andre – og især sin familie. Han tøver aldrig et sekund når man beder ham om hjælp, og han vil altid tilsidesætte sig selv for at gøre os glade. Hans lyst til at være i centrum er meget lille (og han vil sikkert slet ikke bryde sig om at læse dette om sig selv :)). Han har lært mig, hvad det vil sige at være et godt menneske (ikke snyde, hjælpe trængende, gøre sin pligt, ikke pjække, tage ansvar og meget andet). Desværre lever jeg ikke altid selv op til disse moralbegreber, men det er dejligt at have et forbillede og tænke ”det ville min far vist gøre” – og derudfra også vide med mig selv, når jeg gør noget forkert, hvilket trods alt hænder indimellem….
Det var så lige nogle lørdagstanker om mine forældre. Hvad har I lært af jeres forældre?