Jeg undskylder på forhånd over for alle feminister, og vedkender mig, at mit indlæg er en anelse unuanceret- men hvis jeg skal have alle nuancerne med, bliver det alt for langt.
Hvis man spørger mig (det gør man ikke, men jeg siger det bare alligevel) er feminister generelt nogle irriterende typer. Selvfølgelig mener de de godt – de vil jo bare gøre opmærksomme på, at deres medsøstre ikke bliver behandlet godt. Men når de føler, at de ikke får de belønninger, de fortjener, handler det måske ikke om, at de er kvinder. Måske er de ikke altid så dygtige, som de tror? Måske bliver de bare ganske almindeligt uretfærdigt (køns-u-specifikt) behandlet? Eller måske er de bare irriterende typer? Bevares, nogle vil hævde, at dét der med at være irriterende er i højere grad et kvindetalent end et mandetalent, men det er måske alligevel ikke helt kønsspecifikt…
Jeg havde en medstuderende, der ikke tilhørte de allerskarpeste – og han havde tilfældigvis en udenlandsk baggrund. Når han – meget velfortjent – fik dårlige karakterer, påråbte han sig altid racismekortet. For det var i hvert fald ikke hans manglende kompetencer, men udelukkende hans baggrund, der var skyld i den uretfærdige behandling.
Det er jo en dejlig trøst. Den eneste grund til, at jeg ikke er direktør for Novo i dag er måske, at jeg er kvinde. Det kunne selvfølgelig også forklares med, at jeg ikke har de nødvendige kompetencer, og for øvrigt sætter pris på ikke at arbejde i weekenden. Jeg er muligvis forkælet og snæversynet, men har aldrig oplevet at blive forbigået pga. mit køn (men pga. dumme chefer og meget andet), og har aldrig oplevet sexchikane som et problem. Jeg vil ellers gerne roses for min flotte figur og min kvindelige charme. (Da jeg tog den manglende sexchikane op som et problem på mit foregående job, fik jeg at vide, at det var fordi jeg er for for gammel til, at de gad at chikanere mig.)
Selvfølgelig er der enorme problemer med ligestilling mange steder i verden – og de steder er der for alvor grund til at tage kampen op. Men hjemme i vores egen lille andedam handler det måske mere om, mand eller kvinde, at tage ansvar for sig selv?