Author: Karin Liltorp

Så er det den tid på året igen. Dagen, som frygtes af alle frivillige sociale organisationer: Vi skal nemlig uddele den eftertragtede og dybt forhadte SSA reserve. Midlerne rækker bestemt ikke til alle. Nogle vinder, og nogle taber. Det afhænger ikke af, hvem der spiller bedst, men af tilfældigheder og politiske strømninger. Meget snart må frivillige foreninger – der måske er eneste livline for en udsat gruppe – dreje nøglen om. Absurditeten har jeg skrevet om masser af gange før. Frivilligverdenen har så urimelige vilkår - taget i betragtning, at deres bidrag til samfundet er uvurderligt. Med den nye socialminister er der kommet håb og optimisme, for hun forstår udfordringen. Men desværre er hun ikke alene om at tage beslutninger – inklusiv at beslutte, hvor meget, der er i kassen.…

Siden 1980 har 20% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder været uden for arbejdsmarkedet! Det er en trist statistik, for langt de fleste ønsker at bidrage – også selvom de har nogle udfordringer, der gør, at de ikke kan deltage på arbejdsmarkedet på ”almindelige vilkår”.Vi har nemlig alle brug for at føle, at vi er en del af et fællesskab, og at vi har en værdi for andre 💪 .Hvis vi skal have flere med – og det skal vi – må vi indrette arbejdsmarkedet, så det kan rumme mange flere.Vi skal anerkende, at vi ikke alle er skabt til en standard 37 timers stilling, men alligevel har noget værdifuldt at byde ind med.  Nøgleordet her er opgaver. Med fokus på opgaver fremfor traditionelle stillingsbetegnelser bliver det tydeligere, hvordan og…

Velfærdsstaten har på nogle punkter totalt fejlet: Den har nemlig efterladt alt for mange udenfor, som tilskuere til det gode liv. Henvist til overførselsindkomster, da de ikke lever op til samfundets snævre normalitetskrav. Det er på tide at vi sadler om, og erkender, at vi skal gøre noget helt anderledes: Der skal satses stort på meningsfulde fællesskaber - også fra statens side, så vi kan få mange flere med. Jeg har selv været der: Udenfor. Fanget i følelsen af at være fuldstændig alene, fanget i ensomhed. Jeg havde både venner og familie, men de kunne ikke nå derind, hvor jeg havde brug for lindring. Mit indre liv var gentagelser af negative tanker, som ingen andre kunne høre eller forstå. Ingen kunne berolige oprøret i mit indre. I mine 20'ere var…

Jeg bliver altid lidt depressiv, når jeg holder ferie. Når hjernen ikke skal være på arbejde hele tiden, indfinder der sig en mærkelig tomhedsfølelse - som går over i selvbebrejdelse, fordi jeg ikke formår at være lykkelig, når nu jeg, i det store hele, er så privilegeret. At begynde at analysere på det triste indre er absolut ikke vejen frem. For jeg kan altid finde grunde til, at jeg ikke er så lykkelig, som jeg ”burde” være. Der MÅ jo være en grund. Kan det være bekymringerne over børnene, eller er det de gamle forældre, der tynger? Er det politiske arbejde, der alligevel ikke er det rigtige? Var det mon en dum idé at købe en lejlighed i stueetagen i stedet for en lys lejlighed på tredje? Er det mere…

Stiften, 28. april 2024 DEBAT: I kølvandet på coronaen, der rasede over hele kloden, er det blevet stadig tydeligere, at samarbejde på tværs af nationale grænser er afgørende for at sikre vores sundhed i fremtiden. Derfor er det på tide at anerkende det potentiale, der ligger i et mere tæt og koordineret samarbejde på europæisk plan også indenfor sundhedsområdet. I Moderaterne mener vi, at EU bør spille en mere aktiv rolle i sundhedsspørgsmål, især når det kommer til at tackle fælles udfordringer og trusler mod folkesundheden på et større niveau, end hvad vi kan klare nationalt. For sammen er vi bare bedre. Et af vores fokusområder er den voksende antibiotikaresistens, som er en voksende trussel mod os alle. Risikoen for at vi igen kommer i en situation, hvor vi risikerer…

Fra: 16. november 2023 Stiften.dk (Århus Stiftstidende)  I en verden, hvor vores største udfordringer ikke kender til landegrænser, står EU som et fælles fort mod de storme, der ellers ville rive vores individuelle små samfund fra hinanden. I både Aarhus og Athen er det tydeligt, at de problemer, vi står overfor, kræver fælles løsninger. Med EU-parlamentsvalget næste år kommer vi forhåbentlig til at diskutere EU-sager mere intenst, hvilket er ubetinget godt: Selvom EU-lovgivningen kan virke fjern, har den i allerhøjeste grad indflydelse på vores allesammens dagligdag. Tag for eksempel det forestående kunstig intelligens-direktiv, som EU forventes at vedtage i starten af december. Nu kommer der klare regler, der skal minimere risikoen for, at teknologien løber løbsk – og man har endog tænkt menneskerettighederne ind i forslaget. Vi vil nemlig ikke risikere, at…

Den anspændte geopolitiske situation, som Europa står overfor, stiller stadig større krav til EU samt alle dens medlemslande. Og vi skal i Danmark naturligvis tage ansvar. Retsforbeholdet betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU's samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi. Vi er det eneste land i EU, der har dette forbehold, og det er måske ikke særligt solidarisk? I Moderaterne mener vi, at det er afgørende for Danmarks fremtidige indflydelse og deltagelse i fælles løsninger på tværs af grænserne, at vi gør op med forbeholdet. Så måske er tiden inde til, at vi igen skal til stemmeurnerne? Moderaterne vil have en ny folkeafstemning om retsforbeholdet: Vi skal styrke vores rolle i det europæiske fællesskab | hsfo.dk

Der er kriser nok. Jeg kan som så ofte før nævne den anspændte geopolitiske situation, som EU og Europa står overfor med den russiske invasion af Ukraine. Flere udfordrende aktører, som Iran, spiller også en trist rolle i krigen. Det er nu, måske vigtigere før, at vores Union, vores fælles værdigrundlag, står sammen mod ydre fjender og katastrofer. Heldigvis har den tid, vi befinder os i, ikke kun udfordret den internationale regelbaserede orden, men har også betydet en styrket geopolitisk rolle for EU og en mere udviklet forsvars- og sikkerhedspolitisk dimension. Den presserende situation, hvis flanker synes at blive flere og flere, har kun rykket Europa tættere sammen i 2023. Det er godt, for det er nu vigtigere end nogensinde før, at EU står sammen internt og tror på, at…

I mine snart 52 år på jord, har jeg været udsat for mange typer mennesker. De fleste ganske søde – og så ind i mellem et par stykker, jeg absolut ikke har kunnet lide. De har været et fåtal. Der har aldrig været tale om ”had” fra min side. Kun antipati, og jeg har altid været i stand til at forklare andre menneskers uheldige opførsel med, at de ”nok ikke gør det med vilje”.Men de sidste par år har hadet fået tag i mig. Det er en grim følelse. En uforsonlig indre kerne. Hadet er rettet mod nogle af verdens ledere. Putin i særdeleshed. Den ondskab han udsætter omgivelserne for, at utilgivelig. Præstestyret i Iran kan vække de samme følelser. Og det er absolut ikke en behagelig følelse, når man gerne…