ÅRET DER GIK: 2023
Jo, jo – lidt er der da sket i 2023. Noget af det, der har været vildest er, hvor mange mennesker, jeg har mødt det sidste år. Et frisk estimat vil nok ligge på omkring 2000 stykker - og selvom jeg er relativt ekstrovert, synes jeg selv, at det er lige i overkanten. Når man som jeg lider at en vis grad af ansigtsblindhed, er jeg også jævnligt kommet i problemer, fordi jeg ikke kan genkende alle igen – men synes selv, at jeg burde være lidt undskyldt. Men nøj, hvor er jeg også privilegeret – for det har godt nok været mange spændende mennesker i denne flok, og jeg har haft så mange fantastiske samtaler. Om psykiatri, trivsel, livets mening, uddannelse, dannelse, energi, EU’s udvidelse – og nogle gange…








