Category: Dét, Karin mener, er…

Det har åbenbart været et meget sløvt halvt år. Ingen opdateringer overhovedet. Min lyst til at kommunikere gennem denne blog er blevet overtaget af alle mulige andre mere eller mindre håbløse projekter. Nu er planen dog at komme igang igen. Ikke fordi jeg forventer, at der sidder en masse spændte læsere og venter, men mest fordi, jeg ved hvor meget det giver mig selv, når jeg får skrevet mine tanker ned. Det er ren terapi. En møg-træls dag på arbejdet kan faktisk blive vendt til noget positivt bare ved at skrive om den....... Sidste uges højskole bød på to dages skrivekursus. Det var meget bedre end jeg forventede (har det med altid at være skeptisk - en uvane). Første øvelse gik på at skrive non-stop - en øvelse der skal…

Familie: Ved afslutningen af 2014 havde vi en dreng, der var plaget af angst. I løbet af foråret slap han, ved hjælp af hårdt arbejde og en forbløffende selvindsigt, fuldstændig af med sin irriterende følgesvend. Dette har helt sikkert har været en af årets meget vigtige sejre - og det har forhåbentlig givet ham en ballast han kan bruge, når livet igen bliver hårdt (-for det bliver det jo desværre nok engang imellem). Jeg er fyldt med stolthed over min dejlige, sjove og tænksomme dreng, som her ved udgangen af 2015 ser ud til at trives rigtig godt. Vores næsten evigglade pige har nu klaret det første år i skolen. Hun elsker det – og skolen elsker hende, er jeg sikker på. Fra naturens side er hun genetisk belastet af…

Lige så selvfølgeligt som at julen igen kom til landet, næsten ligeså selvfølgeligt blev Karin invaderet af den sure julenisse  (same procedure as last year). Det er den nisse, der bare hader julen og den materielle overflod. Vi har selv nogle halvstore drenge, som kun har ønsket sig gaver i ”DKR 5000+ kategorien” (iphone 6, gamer-computer og den slags). Og når de nu kun ønsker sig netop dét, burde man jo som forælder, hvis man elsker sit barn, selvfølgelig opfylde disse ønsker……. Det er jo fuldstændig absurd! Af fare for at lyde gammeldags: Ved at stopfodre dem med dyre materielle genstande tager man da totalt værdien ud af livet. Man lærer, at det er dyre materielle ting, der kan gøre én lykkelig – og hvis man ønsker sig noget, skal…

Efter flere gange gennem de sidste år at have været i en arbejdsidentitetskrise, har jeg ofte spurgt mig selv, om det overhovedet er det rigtige, jeg laver. Og ofte er jeg kommet frem til, at et ønskejob for mig, ville være præst. Hver gang jeg har luftet den tanke, er jeg blevet mødt af meget forbløffede udsagn som: ”Jamen, du tror jo slet ikke på Gud” og lignende. Og OK - jeg falder måske ikke ind under det billede, man normalt forbinder med en præst. Men jeg tror, at det er et helt fantastisk job, og er sikker på, at jeg ville elske det. Som præst medvirker man til at formidle, at der er noget, der er større i verden end én selv. Og man er med dér, hvor de…

”Hvad er egentlig en muslim?” spurgte min 7-årige datter. Hun går i en skole, hvor to-sprogede begrænser sig til hhv. en pige med tysk far og en dreng med polsk mor. Altså ikke nogen af dé der muslimer (hvilket nok er lidt særpræget for en københavnsk skole). Måske skulle man have snakket lidt mere religion herhjemme, men bedre sent end aldrig. Jeg tog min skolelærerkasket på, og gik i gang med at forklare. Opgaven var noget sværere end jeg havde regnet med! For hvor starter man? ”Altså… en muslim er én der tror på en bestemt gud…” Nej, det var et forkert sted at starte. Nyt forsøg: ”I Danmark er vi jo kristne” …. ”eller dvs. man siger, at vi er kristne, fordi vores kultur bygger på noget med, at…

Den dér kedsomhed, som intelligente mennesker aldrig oplever, kommer nogle gange til mig. Jeg hader at kede mig! Jeg bliver sur og urimelig. Men der er noget om snakken: Når man har kedet sig længe nok, kommer den snigende, inspirationen. Inspirationen, baseret på mange timers intensiv kedsomhed, har idag medført, at jeg har  lavet min første tegneserie. Som nogle få måske husker, gik min bogforfatterkarriere ikke så godt som forventet. Er bange for, at min tegneserieforfatterkarriere bliver lige så kort. Bered jer derfor på, at historien er blottet for både talent og drama. Men nu prøver jeg. Karin møder ind på arbejdet. Hun er glad. Fyldt med energi. Hvad mon der venter af spændende opgaver i dag. Efter at have siddet alene på kontoret i 3 timer uden en opgave,…

En lang, varm dag i bilen. Sidegevinsten var, at jeg havde tid til at høre hele 5 Eksistensudsendelser fra P1. Sikke oplyst, man kan nå at blive på en enkelt dag! En af de udsendelser, der gjorde indtryk på mig, handlede om hvorvidt Nietzsche s gamle udsagn om, at mennesket en dag ville ende som en flad, lidenskabsløs zombie, var korrekt (sådan nogenlunde har han efter sigende sagt, omend ordvalget var lidt anderledes), Den inviterede filosofs konklusion var, at det triste scenarie, var gået i opfyldelse! Nietzsche havde, ifølge filosoffen, ret - hvis man altså tager udgangspunkt i danskerne i dag. Vi er blevet nogle ekstremt ens og kedelige mennesker, der ikke formår at skeje ud. Dette på trods af, at vi lever i et helt frit land, Demokratisk. Ingen…