Af en hjemmekineser at være, er jeg egentlig overraskende glad for at rejse. Er dog altid lidt mystificereret over, hvad det egentlig er, der er så tiltrækkende ved at rejse – især når man, som jeg, i grunden føler sig bedst tilpas derhjemme, i den velkendte sofa. For mange år siden læste jeg John Steinbecks…
Jeg tænker sommetider på, hvordan verden ville have set ud, hvis den fra starten af kun var befolket af personer, der alle havde lige nøjagtig mine evner. Hvad ville man mon have opfundet af moderne bekvemmeligheder? Måske lerskåle og knive – og muligvis simple tøjstykker og en utæt hytte. Noget vildere vil det nok ikke…
Nu går året på hæld, og efter vinter kommer sommer, og ak, hvor blev tiden dog af, og hvor bliver de dog store, børnene. Hvad bragte 2016 så med sig? Overordnet vel et ganske fint år, uden de helt store kriser. Mindeværdigt? Tjo, på nogle punkter – men om jeg kan huske 2016 som noget…
Jeg har været frivillig i Café Blom – en café for psykisk sårbare, som det så fint hedder. I den forbindelse nævnte flere af gæsterne i caféen en frustration over, at der – trods megen omtale – stadig er tabu forbundet med at være psykisk sårbar. Det kan de nok have ganske ret i –…
I forrige uge spiste jeg en træstamme. Sådan en lækker marcipan-én, med snasket fyld. Nu er sagen den, at jeg normalt aldrig spiser kager og slik, og derfor blev mit kagespiseri efterfulgt af dårlig samvittighed. ”En kage”, tænker du måske – ”hvor slemt er det lige det er?” Vil en eventuel Gud dømme mig for…
Det har åbenbart været et meget sløvt halvt år. Ingen opdateringer overhovedet. Min lyst til at kommunikere gennem denne blog er blevet overtaget af alle mulige andre mere eller mindre håbløse projekter. Nu er planen dog at komme igang igen. Ikke fordi jeg forventer, at der sidder en masse spændte læsere og venter, men mest…
Familie: Ved afslutningen af 2014 havde vi en dreng, der var plaget af angst. I løbet af foråret slap han, ved hjælp af hårdt arbejde og en forbløffende selvindsigt, fuldstændig af med sin irriterende følgesvend. Dette har helt sikkert har været en af årets meget vigtige sejre – og det har forhåbentlig givet ham en…
Lige så selvfølgeligt som at julen igen kom til landet, næsten ligeså selvfølgeligt blev Karin invaderet af den sure julenisse (same procedure as last year). Det er den nisse, der bare hader julen og den materielle overflod. Vi har selv nogle halvstore drenge, som kun har ønsket sig gaver i ”DKR 5000+ kategorien” (iphone 6,…
Efter flere gange gennem de sidste år at have været i en arbejdsidentitetskrise, har jeg ofte spurgt mig selv, om det overhovedet er det rigtige, jeg laver. Og ofte er jeg kommet frem til, at et ønskejob for mig, ville være præst. Hver gang jeg har luftet den tanke, er jeg blevet mødt af meget…
”Hvad er egentlig en muslim?” spurgte min 7-årige datter. Hun går i en skole, hvor to-sprogede begrænser sig til hhv. en pige med tysk far og en dreng med polsk mor. Altså ikke nogen af dé der muslimer (hvilket nok er lidt særpræget for en københavnsk skole). Måske skulle man have snakket lidt mere religion…